DMI varsler snestorm

05/03/2023

Henrik Rothenbücher

Foto: Shutterstock.com
DMI har forsvarslet en snestorm, der kan ramme hele landet.

Mest læste i dag

Der kan falde en stor mængde sne i starten af den kommende uge. Derfor har DMI udsendt et varsel om, at en snestorm er på vej. Der er tale om et varsel, der gælder for hele landet.

Der er en forventning om, at snestormen kommer til at ramme omtrent mandag kl. 23, og at den kan vare ved frem til onsdag kl. 06.

Ifølge DMI vil den dog ikke ramme hele landet på én gang. Derimod vil den mandag aften starte i Vestjylland, hvorefter den bevæger sig mod øst i løbet af de kommende dage. Det forventes derfor, at den slipper Bornholm natten til onsdag.

At det er en snestorm på vej betyder, at der er en forventning om, at der kommer til at falde mere end 10 cm sne på seks timer. Hertil betyder det også, at der kommer til at være middelvind på over 10 m/s.

Snestormen bliver skabt af, at der er et lavtryk, der er på vej over Norskehavet, som har kurs sydøst mod Nordsøen. Her vil den bøje af mod øst og ventes derfor også at passere Danmark, hvilket den vil gøre i løbet af tirsdag.

Dette lavtryk vil være ledsaget af en kraftig blæst samt en del nedbør. Størstedelen af denne nedbør, vil falde i form af sne.

Snestormen kommer naturligvis til at præge vejret i store dele af landet. Nedbørområdet med sne forventes at ramme Jylland mandag aften, hvorefter det vil brede sig til resten af landet i løbet af natten.

På grund af den kraftige vind, vil temperaturen stige til mellem 1 og 4 graders varm i det meste af landet. Dette er dog ikke gældende for Nordjylland, hvor temperaturen vil ligge under frysepunktet.

Tirsdag kommer nedbøren flere steder i landet til at gå over i slud eller tøsne, mens den sydlige del af landet kan få regn. Tirsdag eftermiddag og aften skifter det igen til sne og snebyger.

I den nordlige del af landet ventes det, at der over døgnet vil falde 10-30 cm sne, mens det i den sydlige del af landet vil være 2-15 cm, hvoraf en del vil falde som tøsne.

Anbefalet til dig