Kalenderen siger forår - men kigger man ud, så vil vejret dog nok mest minde og en efterårsdag. Du kan derfor (desværre) godt få fundet regntøj og gummistøvler frem, hvis du har planer om at skulle udendørs i dag.
Det er gråt, blæsende og det regner.
Desuden vil ugen skydes i gang med en en solid omgang blæst. Der kommer frisk vind til kuling fra syfvest og ved kysterne stedvis hård kuling. I den sydlige del af landet kan vindstødene en overgang nå stormstyrke lokalt.
Mandag morgen er startet ud med regn stort set over hele landet - og mange steder vil det regne hele dagen. Lokalt kan nedbøren en overgang gå over i slud, men i eftermiddag og aften vil en opklaring brede sig fra nordvest.
Samlet set forventes det, at der mandag vil komme en nedbørsmængde på mellem 8 og 15 mm - lokalt lidt mere.
Mere regn, slud og tøsne på vej
Det er desværre ikke kun mandagen, som byder på et noget minder forårspræget vejr.
Tirsdag kan vi få lidt eller nogen sol, men der er også mulighed for byger - som kan være med både regn, slud, hagl eller tøsne. Samtidig vil højeste temperatur være mellem 4 og graders varme.
Onsdag byder på endnu en dag med regn, slud eller tøsne. Ud på dagen kan den sydlige del af landet være heldige at få lidt sol mellem bygerne. Temperaturer mellem 1 og 5 graders varme.
Torsdag fortsætter hvor onsdag slap og giver os igen byger, som fortsat kan være med hagl eller slud. Højeste temperatur bliver mellem 4 og 8 graders varme. Samtidig bliver torsdag blæsende og vil være jævn til hård vind, samt ved kysterne stedvis kuling.
Fredag kan byde på lidt eller nogen sol, dog lokalt mulighed for byger med hagl eller slud. Højeste temperaturer igen mellem 4 og 8 graders varme.
Weekenden ser på nuværende tidspunkt ud til fortsat at byde på udstadigt og køligt vejr.