Ugen starter med tørvejr og masser af solskin, og selvom der på Sjælland og i den nordlige del af Jylland kommer perioder med flere skyer, så er der altså lagt op til endnu en herlig forårsdag.
Da vinden kommer fra øst- og sydøstlige retninger, vil man i dag finde de højeste temperaturer i de vestlige landsdele, hvor termometeret kan nå op på 18-19 grader.
De næste dage ser ud til at forsætte i nogenlunde samme spor, dog lidt mere blæsende fra vestlige retninger, men også med lidt højere temperaturer.
I løbet af ugen begynder enkelte byger at dukke op i prognoserne over de østligste egne, men det er endnu usikkert, hvor langt mod vest de kommer, men i skrivende stund er det kun Bornholmerne, der kan se frem til en lokal byge.
Sådan skriver DMI.
Få styr på snavs og pollen efter regn med en effektiv højtryksrenser
Produkt
Navn
Pris
Forhandler




Regn i korte perioder
I uge 21 mister højtrykket lidt greb, og det åbner for flere lavtryk, enten fra sydvest eller nord.
Af månedsprognosen fremgår det, at DMI ikke er i tvivl om, at der kommer lidt dråber fra oven. Overordnet tegner ugen dog til at blive både solrig og en anelse varmere og tørrere end normalt for årstiden.
Temperaturerne bevæger sig oftest mellem 15 og 22 grader om dagen.
Kommer ikke til at ske
Uge 22 byder på uenighed i prognoserne.
De europæiske modeller hælder mod ustadigt vejr med frontsystemer og byger, mens de amerikanske modeller holder fast i tørre og solrige tendenser.
Fælles for dem er, at sommervarmen lader vente på sig - dagene byder på 15 til 22 grader, og nætterne holder sig milde.
I første halvdel af juni ser det ikke ud til, at Danmark rammes af de klassiske sommer-skybrud.
Vejret bliver snarere præget af normale temperaturer, vekslende skydække og kun lejlighedsvis regn. Det tegner til en rolig og afdæmpet indledning på sommeren.