Døde for 31 år siden: Ny sang med rock-ikonet på vej

Nyheder
Foto: shutterstock
Foto: shutterstock
Queen-fans skal måske til at lære en ny sang inden længe.

Lige nu læser andre også

Er man fan af Queen, så er man uden tvivl fan af den nyhed, som bandmedlemmerne Brian May og Roger Taylor, har bekræftet over for BBC.

Guitaristen og trommeslageren bekræfter nemlig over for mediet, at de overvejer at udgive et uudgivet nummer, der har den afdøde forsanger Freddie Mercury på vokal.

I mere end 40 år har Queen-fans haft tid til at lære at "We Will Rock You", der udkom i 1977, forfra og bagfra, men nu kan det altså snart være, at man skal lære noget nyt.

Brian og Roger fortæller, at det drejer sig om nummeret "Face it Alone", som ifølge Roger Taylor skulle være "en lille perle fra Freddiet".

De fortæller yderligere, at nummeret kom til under indspilning af bandets 13. album kaldet "The Miracle" fra 1989.

I interviewet blev det afsløret, at de forventer at udgive sangen til september.

"Jeg tror, vi udgiver den til september," fortalte Roger Taylor.

Han bliver fulgt af sin bandmakker, der fortæller, at de egentlig havde glemt alt om sangen.

"Den lå og gemte sig lige foran os. Vi har kigget på den mange gange og tænk 'vi kan ikke redde den'. Men så gik vi tilbage til den igen, og vores vidunderlige lydteknikere sagde: 'vi kan faktisk gøre sådan og sådan'. Det er lidt som at sy en masse stykker sammen. Men det er smukt og rørende."

Anbefalet til dig