DR afslører: Her er de 10 nye deltagere i 'Gift ved første blik'

Af: Thea Andersen

|

18/08/2023

Nyheder
Foto: DR
Foto: DR
Nu løfter DR sløret for de nye deltagere i 'Gift ved første blik'.

Lige nu læser andre også

Hvis du er en af de mange danskere, der sidder klistret til skærmen, når DR blænder op for 'Gift ved første blik', så er der godt nyt.

Den nye sæson af DR-succesen, hvor håbefulde singler indvilliger i at lade sig gifte med et menneske, de aldrig har mødt før, er nemlig lige på trapperne, og de ti nye deltagere er netop blevet afsløret.

Det skriver BILLED-BLADET.

Det er fem mænd og fem kvinder, som i år har lagt deres skæbne i eksperternes hænder, i håbet om at finde deres livs kærlighed. Dermed bliver niende sæson uden et homoseksuelt par.

"Vi ville ønske, at vi kunne repræsentere bredere, ligesom vi også havde et homoseksuelt par med sidste år. Desværre er der ikke mange minoriteter, der melder sig, og vi kan ikke gå på kompromis med det perfekte match og sætte nogen sammen, som eksperterne ikke har godkendt hele vejen rundt," udtaler programmets redaktør Anna Askov.

Deltagerne i den kommende sæson af 'Gift ved første blik' hedder Martin, Nicklas, Michael, Rasmus, Mark, Sara, Jeanette, Line, Pernille og Sara H, og de er alle mellem 29 og 46 år.

"Her er årets fem modige par, der lader sig gifte ved første blik i jagten på kærligheden," skriver DR1 i et Facebook-opslag, hvor de også har delt et billede af deltagerne (se nedenfor), og tilføjer:

"Kan du gætte, hvem der er matchet med hvem?"

'Gift ved første blik' vender tilbage til skærmen den 24. august på DR1 og DRTV.

Anbefalet til dig