DR afslører: Populære værter får helt særlig opgave

Nyheder
Foto: Agnete Schlichtkrull
En ny arbejdsopgave venter to af landets populære tv-værter

Lige nu læser andre også

​DR er nu klar til at præsentere dette års værtspar samt de optrædende kunstnere til Kronprinsparrets Priser 2021. Det fortæller DR onsdag i en pressemeddelelse. Det er to drevne og erfarne tv-værter, der vil lede slagets gang, når kronprins Frederik og kronprinsesse Mary skal uddele årets priser

For første gang er Tina Müller vært ved Kronprinsparrets Priser, og sammen med Kåre Quist vil hun byde velkommen til prisuddelingen, der sendes direkte fra Vejle Musikteater

Musik, kultur og socialt arbejde i fokus

Prisuddelingen sætter fokus på ekstraordinære præstationer inden for kunst, kultur og socialt arbejde.

Under showet vil der også være flere musikalske indslag, når der er optræden fra en lang række store kunstnere, som for eksempel Drew Sycamore, Christopher, Scarlet Pleasure og Iomfro.

Ole Ryborg, der til daglig er DR’s EU-korrespondent, vil ved showet trække på sine vejlensiske rødder, når han dykker ned i områdets historie og gør os klogere på dets betydning i Kongernes Jelling.

Seerne kan altså både se frem til flere musikalske indslag og lokal historie, når Kronprinsparret uddeler de fire priser: Kronprinsparrets Kulturpris, Kronprinsparrets Sociale Pris samt to Stjernedryspriser.

Med Kronprinsparrets Kulturpris og Kronprinsparrets Sociale Pris følger 500.000 kroner. Med hver af Kronprinsparrets to Stjernedryspriser følger 100.000 kroner.

Ved sidste års uddeling på Værket i Randers modtog Danica Curcic Kronprinsparrets Kulturpris, den sociale organisation Kofoeds Skole modtog Kronprinsparrets Sociale Pris, og Kronprinsparrets to Stjernedryspriser gik til koreograf Sebastian Kloborg og den sociale organisation De Anbragtes Vilkår.

 

Anbefalet til dig