Tv-kendis Sæþór Kristínsson, der i 2021 blev kåret som vinder af 'Den store bagedyst', har gennem længere tid haft en fornemmelse af, at han ikke fungerer helt ligesom alle andre.
Det er en formodning, som han nu har fået bekræftet. Han er nemlig blevet udredt, og har i denne forbindelse fået diagnosen ADHD.
Det fortæller han i en video, som han har delt på det sociale medie Instagram.
Her afslører han også, at det har været noget af en åbenbaring for han, at han endelig har fået en diagnose.
"Det er virkelig rart at have lidt afklaring endelig og en forklaring på alle de udfordringer, jeg har," siger Sæþór Kristínsson i videoen på Instagram.
"Jeg har så mange gange følt mig som en lortefar, som en lortekæreste, som en lortebror, som en lorteven."
Sæþór Kristínsson, der privat danner par med 'Vild med dans'-stjernen Thomas Evers Poulsen, er ikke selv overrasket over, at hans udredning har ført til en ADHD-diagnose. Alligevel skal han bruge lidt tid på at forstå, hvad det egentlig dækker over.
I videoen fortæller han, at han gerne vil have mulighed for at 'fordøje det hele, da det har været 'en rutsjebanetur' for ham.
Selvom det kommer til at tage lidt tid at vænne sig til det, er han glad for, at han har fået papir på sin diagnose. Samtidig mener han, at det betyder, at han har fået en størrelse forståelse for sig selv og måden, han fungerer på.
Han slår også fast til slut, at det hele ikke er dårligt. Han ser det også som en forklaring på, hvorfor han ofte får mange gode idéer, og hvorfor han er god til at lære nye ting.