DR-kendis jubler: Skal være far

08/5/22 12:39

Mathias Busekist

Foto: Shutterstock
Løven bekræfter, at konen er gravid med deres første barn.

Christian Arnstedt, iværksætter og sidder som løve i DR-hittet "Løvens Hule", bekræfter, at hans kone er gravid med deres første barn.

Det bekræfter Arnstedt i et opslag på Instagram, hvor han har delt flere billeder af ham og konen, Charlotte Reventlow.

Parret har dog ikke alene bekræftet, at de venter deres første barn, da de i samme ombæring afslører barnets køn og navn.

"William er på vej," skriver han i opslaget.

Foto: Instagram

Foto: Instagram

I kølvandet af at have delt den lykkelige nyhed, er det væltet ind med lykønskninger, herunder fra supermodellen Mathilde Gøhler.

"Åååh verdens sødeste. Tillykke. I stråler," skriver hun.

Christian Arnstedt og Charlotte Reventlow blev gift i 2019.

De har sammen en luksusvilla i Charlottenlund, der rummer 249 kvadratmeter, hvorfor man roligt kan sige, at der er plads at bolte sig på for lille William, når han kommer til verden.

Parret nævner ikke, hvornår William er sat til at komme til verden, men de stråler tydeligvis allerede ved nyheden.