DR-kendis mor igen: Komplikationer under fødslen

Af: Thea Andersen

|

05/09/2023

Nyheder
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
DR-kendissen Michelle Olsen er blevet mor for anden gang. Desværre var fødslen ikke uden komplikationer.

Lige nu læser andre også

Michelle Olsen, som danskerne stiftede bekendtskab med under hendes medvirken i DR-formatet "Den store bagedyst", emmer af lykke.

DR-kendissen har sammen med sin mand, Mads Krag Nielsen, fået endnu en lille dreng.

Det afslører den nybagte mor i et opslag på sin Instagram-profil.

"På årets første efterårsdag kom vores længe ventede lillebror. 01.09.23," skriver Michelle Olsen, der i sit opslag har delt en række billeder af både sin lille familie, som nu består af fire medlemmer, og fortsætter:

"Vi har det alle godt og lykkelige for vores lille nye familiemedlem."

Til Ekstra Bladet fortæller hun dog, at der var komplikationer under fødslen.

"Fødslen gik godt. Han kom med lynets hastighed, hvilket betød, at vi kun nåede at være på sygehuset i tre kvarter, før han kom til verden. Desværre mistede jeg meget blod under fødslen, hvilket har betydet, at vi har haft nogle dage på sygehuset, inden vi kom hjem," skriver hun.

Parret er i forvejen forældre til 3-årige Vilfred.

Stort tillykke med det lille nye familiemedlem!

Anbefalet til dig