DR-par med stor afsløring: Er blevet forældre

Nyheder
Foto: Shutterstock
I weekenden kunne parret byde deres lille datter til verden.

Lige nu læser andre også

Michael og Kathrine blev verdenskendte i Danmark, da de lod sig smede sammen i DR-programmet Gift ved Første Blik.

Seerne kunne følge med, da Michael rykkede ind i Kathrines lejlighed i Silkeborg, hvor han medbragte sin nu famøse gamerstol, der delte vandene mellem programmets fans. Siden er parret flyttet til den lille by Odder, hvor de er flyttet i hus 

Siden optagelserne sluttet har parret holdt sammen. På sociale medier har de løbende inviteret danskerne ind i deres privatliv, når parret har delt opslag om deres huskøb, samliv og senest et opslag med deres lille nyfødte datter.

Sidste år kunne parret afsløre at de skulle være forældre for første gang. 

Nu er det endelig sket

I weekenden kunne Kathrine og Michael nemlig byde deres lille datter velkommen til verden.

"11/02/2022 kom lille Leonora til verden ved en drømmefødsel. Hun blev født 13 dage før terminsdato med en kampvægt på 3.128g og en længde på 52 cm," lyder det fra den nybagte mor, der har delt en række billeder af sig selv, datteren og den nybagte far på Instagram.

"Hun er helt perfekt og det smukkeste, vi nogensinde har set, og vi er smask forelskede i vores lille pige," lyder det også fra Kathrine, der til slut meddeler, at parret igen vil trække sig ind i 'barselsboblen'.

"Nu trækker vi os ind i barselsboblen igen og nyder hinanden og at være en familie, men vi havde bare lige lyst til at dele denne glædelige nyhed," lyder det.

Foto: Instagram/ Kathrine

 

Anbefalet til dig