DR skal i retten: Risikerer at skulle vinke farvel til DR Byen og 3 milliarder kroner

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Den var der ikke mange, der havde set komme.

Lige nu læser andre også

Danmarks Radio kan se frem til en tur i retten, da de er endt i en nærmest bizar sag med Københavns Kommune.

Hvis sagen mellem Danmarks Radio og Københavns Kommune ender med at falde ud til sidstnævntes fordel, kan det betyde, at DR bliver nødt til at vinke farvel til både DR Byen og tre milliarder kroner i 2073.

Den pågående tvist mellem Danmarks Radio og Københavns Kommune ser ikke ud til at kunne klares uden involvering af det danske retssystem, og derfor kan sagen meget vel ende for en dommer.

Sagen handler om, at DR skylder kommunen en stor sum penge efter opførelsen af DR Byen i Ørestad. Sådan lyder det fra Berlingske ifølge nyhedsbureauet Ritzau.

Tilsyneladende er der tale om en tvist, der har rod i en kompliceret aftale, der blev indgået for mange år siden. Ifølge DR's bestyrelsesformand Marianne Bedsted er det en besynderlig aftale, der faktisk ' slet ikke burde have været indgået' i første omgang.

"Det er mere end 20 år siden, og det står efter DR's opfattelse tydeligt, at DR's daværende ledelse og Københavns Kommune dengang indgik en aftale, som ingen af de to parter kan have gennemskuet konsekvenserne af," siger hun til Berlingske.

I forbindelse med DR's flytning til DR Byen, var de nødt til at afhænde TV-Byen i Søborg og Radiohuset på Frederiksberg. I denne forbindelse havde Københavns Kommune ret til at få en del af salgsbeløbet for de to institutioner.

Konkret skulle de have haft et beløb på i alt 107 millioner kroner, men disse penge blev aldrig betalt. I stedet blev der ifølge Berlingske indgået en aftale, hvor kommunen fik køberet til de nye bygninger, som huser det nuværende DR Byen.

Angiveligt har kommunen krav på at kunne overtage bygningerne i DR Byen ganske gratis i 2017. Ikke nok med det, så skal DR også betale Københavns Kommune et beløb, der svarer til 'dobbelte af den aktuelle offentlige bygningsværdi'.

Ifølge Berlingske kan det ende med at løbe op i mere end tre milliarder kroner, da den aktuelle ejendomsværdi for DR Byen ifølge mediet er sat til 1,5 milliarder kroner.

Flere eksperter inden for økonomistyring og regnskaber har udtalt sig til Berlingske om aftalen, og de ser bestemt ikke positivt på den.

Derudover lyder det fra Per Nikolaj Buch, professor i økonomistyring ved Københavns Universitet, at Københavns Kommune potentielt kan blive nødt til at håndhæve aftalen, da de ellers vil komme på kant med loven om statsstøtte.

I og med, at DR ligger i konkurrence med andre aviser og nyhedsmedier, herunder TV 2, vil det være ulovligt for kommunen at give dem særbehandling.

Anbefalet til dig