De fleste danskere kender hende, ikke mindst som livstilsekspert i DR-programmet 'Kender du typen?', men nu afslører Anne Glad en hjerteskærende nyhed.
Anne Glad og hendes mand Kim Vagn Wagner har været igennem en krise.
For inden DR-stjernen og manden blev forældre til Kaj, mistede de et ufødt barn på højst dramatisk vis.
Det afslører Anne Glad i et interview med Femina ifølge Kendte.
"(...) da jeg var to måneder henne og sad inde i en live-tv-quiz, aborterede jeg – lige dér," fortæller Anne Glad, som fortsætter:
"Med Bubber på den ene side og Mads Steffensen på den anden. I dag havde jeg sagt: "Ved I hvad, jeg smutter lige". Men jeg blev – selv om jeg godt kunne mærke, at der var noget galt. Nogle gange kan man godt være for pligtopfyldende."
Inden DR-stjernen aborterede, havde parret kæmpet for at blive gravide.
Anne Gad lå og pendlede frem og tilbage fra Aarhus, hvorfor det var vanskelligt for parret at ramme ægløsningstidspunktet. Og det var også grunden til, at hun valgte at blive selvstændig.
Efter det hjerteskærende tab gik parret i terapi, og kort efter lykkedes det dem at blive gravide med sønnen Kaj, som er fire år i dag.