Komponist og dirigent Phillip Faber, som de fleste kender for at være manden bag 'Fællessang', der blev sendt på DR under pandemien, har god grund til at være glad. Han er nemlig blevet slået til Ridder af Dannebrog.
Det er Phillip Faber selv, der har afsløret, at han er blevet hædret med Ridderkorset. I dette opslag lægger han bestemt ikke skjul på, at han er rigtig glad og stolt over, at han er blevet en del af den fornemme orden.
"Verificeret I dag har jeg fået ridderkorset! Jeg er så utroligt glad og stolt. Og skal i øvrigt bede alle om at kalde mig ‘sir’ fremover," skriver han i sit opslag på Instagram.
Sammen med teksten har han delt et billede, hvor han står i DR Koncerthuset. På det ene bryst på hans blazer, har han sat sit Ridderkors, og det stråler ud af ham, at han – som han skriver – er både glad og stolt over at være blevet denne fornemme hæder.
Foto: Instagram
Phillip Faber blev især et kendt navn blandt danskerne, da han under pandemien formåede at samle mange tusinde danskere foran fjernsynet, hvor han stod bag programmet 'Fællessang'. Det var et program, der var med til at gøre en svær lidt en kende lettere for mange.
Faktisk endte programmet med at blive så stor en succes, at selv kronprinsesse Mary ønskede en sang i programmet. Tilbage i marts 2020 sendte hun nemlig et ønske om at høre sangen 'Solen er så rød mor'.
Samtidig tog kronprinsesse Mary sig også tid til at sende en tak til Phillip Faber for 'Fællessang', som hun kaldte for et 'fint initiativ, der styrker fællesskabet'.
Dannebrogordenen, som er den orden, som Phillip Faber har fået, da han har fået Ridderkorset, er den ene af to ridderordener, der findes i Danmark. Den fineste af dem er Elefantordenen, som kun tre har fået tildelt efter 2000, herunder Mærsk McKinney Møller.