I 2015 deltog Ditte Julie Jensen i Den store bagedyst, her røg hun ud i semifinalen - men i 2018 tog hun revanche og vandt sammen med Liv Martine Den store jule- og nytårsbagedyst.
Senest har hun deltaget i programmet Over atlanten på Discovery +, hvor hun blandt andet sejlede afsted med tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen og kendis-kokken Umut Sakarya.
Derudover kan hun både skrive kagebogsforfatter, kageskribent, foredragsholder, TV-kok og iværksætter på CV'et. Derudover er hun også indehaver af- og designer bag stelserien By Ditte Julie.
De seneste fire år har hun desuden udgivet intet mindre end 7 bøger og afholdt utallige bagekurser.
Og nu kan hun altså snart føje endnu mere til sit lange CV - for nu venter et nyt tv-eventyr.
Nyt eventyr venter
Det afslører hun nemlig nu på sin Instagramprofil.
"Livet er fuld af eventyr. Store som små og jeg har besluttet, jeg ønsker at samle på dem alle (hvem har ikke det?)," skriver hun til sit opslag på Instagram, hvor hun med et stort smål kigger ud over vandet.
Foto: Ditte Julie Jensen/ Instagram
"Jeg har alle dage rejst meget, set store dele af verden og den del savner jeg ubeskriveligt meget," skriver hun og uddyber, at de seneste eventyr hun har samlet på, har været de lidt mere udfordrende og særlige af slagsen - som eksempelvis Over Atlanten.
Og så afslører hun samtidig den store nyhed om, at hun nu har sagt ja til endnu et eventyr.
"I dag har jeg sagt ja til endnu en spændende TV opgave, som jeg glæder mig ustyrligt meget til,"
Hvad det er Ditte Julie Jensen præcist har sagt ja til, er endnu ikke afsløret.
Du kan se hele hendes opslag på Instagram her.