DR udsat for massiv kritik: 'En alvorlig overskridelse'

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Stuntet er ikke gået ubemærket hen.

Lige nu læser andre også

Der skal ikke herske tvivl om, hvorvidt 'Forfulgt af politiet' efterhånden har været her, dér og alle vegne.

Dokumentaren, der blev udgivet i oktober sidste år, handler som bekendt om politiets behandling af en familie med syriske rødder og om den forsvundne teenager Farhad.

Men i sidste uge blev det afsløret, at DR havde tilføjet en lydeffekt i den noget omdiskuterede dokumentar, hvilket nu har fået kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) til at være ude med den helt store rive efter DR, skriver B.T.

"Det er en alvorlig overtrædelse af de presseetiske medier. Jeg kan forstå på DR, at det er produktionsselskabet, og ikke DR selv, der har pålagt lyden. Men det ændrer ikke sagen," udtaler han.

Han udtaler herefter, at man som seer bliver efterladt med et mere dramatisk indtryk af, hvad der er foregået.

Sekvensen, hvor der er pålagt en lydeffekt, er et sted i 'Forfulgt i politiet,' hvor en politimand sparker en anholdt fra familien. 

I dokumentaren får man vist dette via videomateriale fra et overvågningskamera. Her ser man en fod, der rammer den anholdte, men det ikke er ikke en lyd fra overvågningsvideoen, men derimod en lydeffekt, der senere er blevet tilføjet, afslørede Filmmagasinet Ekko.

Og det er således den lydeffekt, ministeren ser med alvorsøjne på. 

"Regeringen har igangsat et arbejde med medieansvarsudvalget, og politiforbundet har ligeledes klaget til DR, og det forstår jeg godt. For her er der en urimelig kritik af politiet i et skærpet omfang. Og det er netop sådanne sager her, som vi har brug for, som man kan tage med videre," siger han. 

Anbefalet til dig