DR-vært i stor sorg: "Kom som et chok for os alle"

Nyheder
Foto: Shutterstock
En stor sorg har ramt den populære DR-vært.

Lige nu læser andre også

I årevis har Philip Khokhar rapporteret om hvad der sker ude i den store verden. Blandt andet har han været korrespondent for DR i Afghanistan og sidenhen Asien-korrespondent. 

Han står desuden bag bogen 'Tilbage til Kabul' hvor man kan læse stærke historier fra Afghanistan.

Foto: DR

I dag er han bosiddende i Beijing.

Instagram deler DR-korrespondenten nu en trist nyhed.

Philip Khokhars far er nemlig gået bort. 

"Var en livsnyder" 

"Verdens bedste papa er her ikke mere.Vores kære far gik bort i weekenden. Det gik hurtigt, og kom som et chok for os alle. For min mor, Camilla, drengene, Thomas og hans familie i hele verden," lyder det fra Philip Khokhar der fortsætter med at fortælle mere om sin far i opslaget:

"Far var en livsnyder, og levede til det sidste øjeblik. Spillede floorball tidligere på dagen, og var på vej til reception, da hans tid kom. Altid på farten. Ivrig efter næste oplevelse. Omgivet af mennesker og helst en fest. Han kedede sig, hvis kalenderen var tom, og ikke mindst to eller tre udlandsture var planlagt. Hans rejse begyndte i Pakistan og endte i Danmark," lyder det. 

"Hvor er vi taknemmelige for din lyst til livet, papa," slutter Philip Khokhar.

Kondolencerne er allerede strømmet ind.

Blandt andet har Stéphanie Surrugue, Rasmus Tantholdt, Ulla Essendrop, Hans Pilgaard, Puk Damsgård og mange flere sendt ham en hilsen i kommentarfeltet.

Anbefalet til dig