Drama i Lidl: Ansat truet med kniv

23/12/2022

Thea Andersen

Foto: Shutterstock
Et voldsomt drama udspillede sig onsdag aften i en Lidl-butik i Kolding.

Mest læste i dag

Sydøstjyllands Politi var onsdag aften til stede ved Lidl på Mosevej i Kolding, efter en kunde havde været truende over for personalet.

Manden kom ind i butikken omkring klokken 21:55, hvorefter han straks gik hen mod kassen. Her trak han angiveligt en kniv frem og truede kassemedarbejderen til at udlevere nogle kontanter. Det skriver JydskeVestkysten.

Kort efter ankom politiet til stedet, hvor de havde hundepatrulje ude for at lede efter manden, som var stukket af. Men uden held.

Manden beskrives som 25-35 år gammel, lys i huden og omkring 175-185 centimeter høj. Under røveriet var iført en sort hættetrøje, elefanthue og grå joggingbukser, oplyser mediet.

Har du set eller hørt noget med relation til sagen, så opfordrer Sydøstjyllands Politi til, at man kontakter dem på telefon 1-1-4.

Anbefalet til dig