Nyheder24.dk
Forside Nyheder Drama i rigsfællesskabet: Vil afskaffe sommertid

Drama i rigsfællesskabet: Vil afskaffe sommertid

Det danske kongeriges forskellige flag
Shutterstock

Beslutningen vil få store konsekvenser for hele det danske rige

I Grønland er politikerne nu klar til at tage et opgør med sommertiden.

Den grønlandske regering bakker op om et forslag om helt at droppe sommertid fra 2028. Hvis det bliver en realitet, vil tidsforskellen til Danmark ændre sig, så den bliver fire timer om sommeren i stedet for tre, mens vinterforskellen forbliver uændret.

Det fortæller DR.

Hverdagen er blevet skubbet skævt

Debatten handler ikke kun om ure og kalender. For mange grønlændere handler det om noget langt mere konkret: lys, søvn og rytmen i hverdagen.

Efter ændringen af tidszonen i 2023 oplever flere, at dagen ganske enkelt ikke passer til livet.

Solen står højt sent på dagen, og det skaber udfordringer for både børn og voksne. Især i et land, hvor dagslyset i forvejen er en mangelvare i vinterhalvåret, bliver timingen afgørende.

En af stemmerne i debatten beskriver det sådan: “Vores børn har svært ved at falde i søvn om aftenen. Vores børn har svært ved at stå op om morgenen. Alle mærker det”.

Samtidig påvirker det også erhverv som fiskeri og fangst, hvor arbejdet er afhængigt af dagslys.

Erhvervslivet frygter konsekvenser

Men ikke alle jubler over planerne. Flere virksomheder peger på, at den nuværende tidsforskel har gjort samarbejdet med Danmark og Europa lettere.

Hvis Grønland dropper sommertid alene, kan det skabe nye udfordringer i samarbejdet med udlandet og gøre tidsforskellen mere kompliceret hen over året.

Forslaget skal nu behandles videre politisk, og en endelig beslutning kan være tættere på, end mange måske havde regnet med.

Ads by MGDK