Drastisk beslutning: Borgmester forbyder biler i dansk storby

15/03/2023

Nicolai O. Haugsted

Foto: Shutterstock
Jacob Bundsgaard ønsker en CO2-neutral Aarhus - og han går drastisk til værks

Mest læste i dag

Den helt store klimadebat har kørt i adskillige år. Politikere bringer ofte løfter om klimavenlige løsninger og CO2-nedsættende forslag, når diverse valg finder sted herhjemme.

Og nu har Aarhus borgmester Jacob Bundsgaard (S) præsenteret et ønske, som har ser bliver indfriet allerede inden 2030, skriver Århus Stiftstidende.


Den aarhusianske borgmester planlægger nemlig, at Aarhus skal være CO2-neutrail, og allerede indenfor de næste syv år.

Hans forslag: alle biler på fossilt brændstof skal forbydes.

- For at give svaret på det spørgsmål vil vi foreslå, at vi laver en borgersamling, som skal tage den diskussion om, hvor hurtigt vi skal gå frem, lyder meldingen fra Jacob Bundsgaard.

Hvor i byen forbuddet specifikt skal finde sted, vides endnu ikke.

- Det er der ikke truffet beslutning om endnu. Det kommer også an på, hvilke alternativer man kan stille op, for vi har stadigvæk brug for at kunne bevæge os til og fra den centrale del af Aarhus og rundt i midtbyen (...) I løbet af et års tid kan vi forhåbentligt komme med en mere præcis dato for forbuddet, fortæller borgmesteren.

Selvom det miljøvenlige forslag kan have sine fordele, er det langt fra alle der er enige i politikerens drastiske metode.

FDM, der er en interesseorganisation for danske bilejere, mener at socialdemokraten er for hurtig på aftrækkeren.

- Det er som at sige, hvis de fattige er sultne, hvorfor spiser de så ikke kage. Det bliver lidt verdensfjernt, hvis man siger, de skal købe en Tesla. Det gør alle almindelige mennesker ikke. Det burde en socialdemokratisk borgmester vide. Elbilerne købes primært af de rigeste 30 procent af befolkningen. Kan det passe, at byen kun er for en lille privilegeret gruppe, lyder det fra Torben Lund Kudsk, der er afdelingschef i FDM.

Aarhus borgmester mener dog, at forslaget vil få opbakning af de aarhusianske indbyggere, og at han præsenterer en løsning som både er aktuel og realistisk.

- Jeg tror, de fleste århusianere er enige i, at vi skal være CO2-neutrale i 2030. Og en del af konsekvensen er, at vi er nødt til at se på, hvordan vi transporterer os, hvis vi skal have en chance for at nå i mål. Det her er et af de relativt få værktøjer, vi har som kommune, fortæller Jacob Bundsgaard.

Anbefalet til dig