Dronning Margrethe ærgrer sig: I år ændres det

12/11/2020

Sarah Steenfeldt

Foto: Shutterstock
I år bliver det helt anderledes.

Mest læste i dag

Coronavirussen har efterhånden spændt ben for rigtig mange arrangementer - og vi har sikkert efterhånden alle været påvirkede af det, i højere eller mindre grad. Nu har virussen og de restriktioner som den medfører, også sat en kæp i hjulet for en tradition, som ligger dronning Margrethes hjerte nær. Det skriver BILLED-BLADET

Tivoli har nemlig været nødsaget til, at aflyse den traditionsrige ballet Nøddeknækkeren. Dronning Margrethe plejer at være en stor del af netop denne, da det er hende som plejer at stå for scenografi og kostumer. 

Det er også dronningen selv, som plejer at være en stor del af prøverne. Her sørger hun for at tage hånd om selv de mindste detaljer, så alt er helt perfekt når balletten skal fremføres. 

I år er det aflyst

“Der er tusind idiotiske småting, som man skal være opmærksom på,” har dronning Margrethe fortalt til TV 2 Lorry

Men i år bliver det ikke sådan. For i år er alle involverede parter blevet enige om, at det er bedst at springe balletten over. Det er nemlig ikke muligt, rent praktisk, at overholde alle restriktionerne og samtidig afvikle prøver og forestillinger.

Det er en stor forestilling og der er medvirkende i alle aldre, både på- og bag ved scenen. Derfor vil det ikke fungere som det skal og Tivolis gæster må i år undvære Nøddeknækkeren. 

Det betyder dog ikke, at der slet ikke kommer underholdning til gæsterne. I stedet kan gæsterne nyde Tivolis Juleshow, som foregår i koncertsalen den 3. Og 4. december. Det bliver en musikalsk juleforestilling med klassisk- og popmusik. Her foregår det selvfølgelig inden for restriktionerne, derfor skal alle være siddende under koncerten og bære mundbind når de ikke er på deres plads.

Publikum vil blive ført gennem showet af Martin Brygmann, Erann DD, Søren Sko og Lis Sørensen. 

Anbefalet til dig