Dronning Margrethe: Det sker i morgen

Nyheder
Foto: Shutterstock
Der venter dronning Margrethe et tætpakket program onsdag, når hun aflægger besøg på Fanø

Lige nu læser andre også

I disse dage er dronning Margrethe på sommertogt. Senest har hun besøgt Esbjerg. Onsdag i denne uge bliver hun i den sydlige del af landet. Hun tager dog lige turen på tværs af havnen i Esbjerg, inden hun onsdag aflægger besøg på Fanø

Tirsdag har Fanø Kommunen offentliggjort programmet for dronnigens besøg på den 56 kvadratkilometer store sandø i Vadehavet. 

Programmet afslører, at onsdagen bliver en dag med mange oplevelser, hvor dronning Margrethe får lejlighed til at komme så godt som hele øen rundt og tale med lokale fanniker

Færgetur, musik og museumsbesøg

Her kan du følge med i programmet for dronning Margrethes besøg på Fanø

Modtagelse på havnen:

Kl. 9.55

Søværnets Tambourkorps spiller, når Dronningen kører fra Fanøfærgen. Dronningen modtages af en hilselinje, hvor bl.a. borgmester, Sofie Valbjørn (Å), står. Dronningen hilser på publikum, inden hun kører mod Fanø Rådhus

Officiel modtagelse på Fanø Rådhus:

Kl. 10.15

Dronningen modtages i byrådssalen, hvor borgmester, Sofie Valbjørn, byder Dronningen velkommen til Fanø. Herefter hilser Dronningen på byrådet, inden hun får overrakt en gave af Fanø Kommune.

Folkedans foran Fanø Museum:

Kl. 11.05

Fanø Folkedanserforening giver en opvisning for Dronningen på pladsen foran Fanø Museum.

Besøg på Fanø Museum:

Kl. 11.10

Dronningen modtages af museets formand, Else-Marie Gejl. Hun vil invitere Dronningen på besøg i museets dgligstue, den fine stue og i stald og lo. Med udgangspunkt i familien Thomsen, som tidligere har boet i huset, vil Else-Marie Gejl bl.a. fortælle historien om de stærke Fnaøkvinder, der styrede familie og landbrug, mens mændene var på havet. 

Besøg på Fanø Skibsfarts- og dragtsamling:

Kl. 11.40

Dronningen modtages af samlingens næstformand, Grethe Laumand. På 1. sal skal Dronningen opleve en unik samling af Fanødragter, mens hun i stueplan får præsenteret udviklingen på Fanø fra øens frikøb fra Kronen i 1741, hvorfra provinsens største sejlskibsflåde udviklede sig og satte et stort aftryk på livet og kulturen på Fanø.   

Dronningen slutter besøget på terrassen, hvorfra hun hilser på unge mennesker ombord på everten Rebekka.  

Frokost på Fanø Krogaard:

Kl. 12.20

Dronningen deltager ved frokost sammen med indbudte gæster på Fanø Krogaard.

Besøg på Rindby Strand:

Kl. 13.40

Dronningen modtages af Poul Therkelsen, Destination Vadehavskysten. Stranden er Fanøs største legeplads og på Rindby Strand skal Dronningen introduceres til en række af de aktiviteter, der ofte finder sted på Fanøs brede strand. Der bliver bl.a. opvisninig i blokart og drageflyvning. Samtidig fortælles Dronningen om den rolle, som stranden spiller for øens turisme - og den rolle som turismen spiller for Fanø.

Besøg ved Børsen og Sønderho Havn:

Kl. 14.15

Dronningen modtages af naturvejleder Marco Brodde og Lauritz Holm-Nielsen, fraSønderho Støtteforening. De to vil fortælle Dronningen om genetableringen af Sønderho Havn og det enestående naturområdes status som verdensarv.

Besøg hos børnegruppen Bakskuld i Sønderho:

Kl. 15.00

Dronningen fortælles om hverdagen og de muligheder, som Bakskulds helt unikke placering midt i klitterne giver, mens børnene omkring hende laver håndarbejde.

Inden Dronningen går ind i Bakskuld gør hun ophold for at lytte til Tove de Fries og hendes violinbørn.

Afsked på havnen med fællessang:

Kl. 15.40

Kom og vær med til at sende Dronningen godt fra Fanø! Søværnets Tambourkorps spiller, Shantykoret synger, borgmesteren taler og sammen synger vi alle - også publikum - Dronningen ombord på Fanøfærgen med sangen "At samles, skilles ad". 

Det oplyses desuden, at dronning Margrethe onsdag aften vil være vært ved en reception på Kongeskibet Dannebrog, der ligger ved kaj i Esbjerg.

 

Anbefalet til dig