Klokken var 20.35, så de fleste børn lå ligesom vores dronning og sov i deres senge. dronning Margrethe var blot fem år på dette tidspunkt, men selvom hun var puttet, sov hun ikke dybt.
Folk råbte hurra på gaden
Dronning Margrete kunne fra sin seng høre folk stå og råbe hurra og juble nede på gaden.
Hun fortæller, at jublen undrede hende, da folket også råbte også på kongen, som på det tidspunkt var dronning Margrethes farfar, og derfor fandt hun det underligt, da det ikke var hans fødselsdag om foråret. Det skriver B.T.
Dronning Margrethe fortæller om sin oplevelse i bogen ‘Barn af besættelsen’, hvor hun er en af de udvalgte danskere der giver sin oplevelse med.
20.35 fik Danmark altså sin frihed, og folk holdt fest på gaderne i hele landet. Men dronning Margrethe, som på det tidspunkt blot var prinsesse, havde ingen idé om, hvad der foregik.
Listede ud af sengen
Vores dronning var en nysgerrig lille pige, så hun listede ud af sengen, og åbnede sin dør på klem for bedre at kunne høre, hvad det var der foregik, og høre, hvad de voksne snakkede om.
Hun forventede, at hun ville få skældud, hvis det blev opdaget, at hun stod og lyttede, men I stedet blev hun hentet af sin far.
”Far og mor var helt euforiske, og på en eller måde gik deres betagelse lige i blodet på mig. Far sagde: ‘Det er freden’, og det forstod jeg jo ikke en brik af, men jeg kunne mærke, at der skete noget helt særligt,” fortæller dronning Margrethe i ‘Barn af besættelsen’.
Fik sodavand
Dronning Margrethe var ikke vant til søde sager, men denne aften husker hun, at hun fik en gul sodavand, og det fik hende til at vide, at det var en ganske speciel aften.
Der var dog ikke helt fred, for på Holmen - som er tæt på Amalienborg, havde de tyske soldater ikke planer om at opgive kampen, og derfor skød de ind mod byen, og mod også Amalienborg.
Derfor blev dronning Margrethe sammen med lillesøster Benedikte flyttet ned i de stuer, der vendte bort fra Holmen, og her sov de på sofaen natten over.
Heller ikke den 5. maj var der helt ro. Her fløj befriernes fly fløj ind over København og blev også beskudt af tyskerne fra Holmen.
Dronning Margrethe og Benedikte blev igen rykket rundt, og blev bragt i sikkerhed i beskyttelsesrummet under Amalienborg.
Blev ikke bange
Selvom dronning Margrethe blev gemt væk i beskyttelsesrummet, og kunne høre skud i flere timer var hun ikke bange.
Hendes far havde nemlig gennem krigen fortalt mere beroligende historier om virkeligheden, og når der blev skudt, sagde han ofte, at det blot var måger der blev skudt. Og ved de store brag var det store måger.
Krigen har sat store spor i dronningen selvom hun blot nåede at opleve den i sine fem første leveår, og hun var en lille pige.
Det har ændret hendes måde at se tilværelsen på.
