Lørdag i denne uge begraves prins Phillip.
Prinsen, der blev 99 år, afgik fredag ved døden efter et sygdomsforløb, hvor han var indlagt i en længere periode. Lørdag stedes han så til hvile ved en ceremoni i London. Det var prins Phillips eget ønske, at det ikke skullle være en statsbegravelse. Derudover sætter de gældende corona-restriktioner også en grænse for, hvor mange der kan samles.
Nu har det danske kongehus meldt ud, at dronning Margrethe gør noget særligt for at markere at hendes fætter begraves. Det fortæller Kongehuset nu i en pressemeddelelse.
"Hendes Majestæt Dronningen har besluttet, at der lørdag den 17. april 2021 flages på halv stang på Amalienborg i anledning af Hans Kongelige Højhed Prins Philip, Hertugen af Edinburghs begravelse."
Begravelsen finder sted lørdag eftermiddag.
"Prinsens begravelse finder sted fra St George’s Chapel ved Windsor Castle klokken 16.00 dansk tid. Prins Philip, der blev født som Prins af Grækenland og Danmark, døde den 9. april. Prins Philip blev 99 år," uddyber kongehuset.
Indlagt
Nyheden om prins Phillips død kom efter en periode, hvor den 99-årige prins' helbred havde skrantet.
Ved sin død var det kun tre uger siden, at prinsen blev udskrevet fra et længerevarnede hospitalsophold. I 28 dage var prinsen indlagt på to hospitaler i det centrale London.
I starten af prins Phillips indlæggelse lød det, at prinsen blot skulle være indlagt et par dage, men det greb altså om sig. Det var en infektion samt en hjerteoperation, der gjorde, at prisen måtte bruge henved en måned på hospitalet.
Ifølge hoffet så sov prinsen stille ind på Windsor Castle, hvor han og dronning Elizabeth har opholdt sig en del af tiden under coronakrisen.
Prins Philip var desuden født græsk statsborger med titlerne prins af Grækenland og Danmark. Han gav afkald på både titlerne og statsborgerskabet for at gifte sig med den daværende prinsesse Elizabeth.
Han er medlem af Huset Glücksburg, som er det fyrstehus som også den danske kongefamilie stammer fra. Han var oldebarn af den danske kong Christian IX og fætter til dronning Margrethe.