Dronning Margrethe med sjælden udtalelse om Frederik og Mary

Nyheder
Foto: Aalborg Stift / Casper Tybjerg
Det er sjældent, at dronningen udtaler sig om familliens medlemmer, men det sker i en ny bog

Lige nu læser andre også

I en ny bog løfter dronning Margrethe sløret for, hvad hun synes om kronprinsesse Mary. Det er Thomas Larsen, der har skrevet bogen med titlen 'Monark og menneske', der handler om dronning Margrethes liv. 

Bogen udkommer godt tre måneder før, at dronning Margrethe kan fejre sit 50-års jubilæum som regent i Danmark. 

I bogen har Thomas Larsen - udover dronning Margrethe selv - talt med en lang række mennesker, der kender dronningen enten professionelt eller privat. 

Det drejer sig blandt andet om Kong Willem-Alexander af Holland, kronprins Haakon af Norge, kronprinsesse Victoria af Sverige, statsminister Mette Frederiksen, billedkunstner Bjørn Nørgaard, fhv. kgl. konfessionarius Erik Norman Svendsen, arkæolog Flemming Kaul, ambassadør Ulrik Federspiel og de nære veninder Birgitta Hillingsø og Marianne Haslund-Christensen

Dronningen får dog også ordet selv. Det bruger hun blandt andet til at tale om sin svigersdatter kronprinsesse Mary

Udtaler sig om både Frederik og Mary

I 'Monark og menneske' forholder dronningen sig til, om kronprins Frederik er klar til at overtage rollen som regent, når den tid kommer. Det er hun ikke i tvivl om

"Det er en stor, stor glæde for mig. Det er det virkelig. Frederik er vokset ind i sin rolle, han gør det vældig godt, og han har en fremragende støtte i sin kone," udtaler dronning Margrethe i bogen

Et andet sted i bogen lyder der også store roser til kronprinsesse Mary, der har været en del af livet i det danske kongehus, siden kronprins Frederik mødte hende under OL i Sydney år 2000. Ifølge dronning Margrethe så minder Mary dronningen om hendes egen mor

"Min mor kom aldrig til at møde Mary, men hun ville have sat vældig stor pris på hende, og hun ville have anerkendt hendes evner. Hun gør det samme, som min mor gjorde. Hun har sat sig for, at hun har fået en livsopgave, og den vil hun løfte, så godt hun overhovedet formår," siger dronning Margrethe.

 

Anbefalet til dig