Dronning Margrethe sårede sin søn og børnebørn: Nu 'undskylder' hun

03/10/2022

Henrik Rothenbücher

Foto: Keld Navntoft, Kongehuset
Dronning Margrethe har i en meddelelse meldt ud, at hun er ked af, at hun har undervurderet, hvor ked af det, hun har gjort prins Joachim.

Mest læste i dag

I sidste uge blev det i en pressemeddelelse meldt ud af Kongehuset, at prins Joachims fire børn ikke længere kan kalde sig selv for prinser og prinsesser, når datoen skifter til den 1. januar 2023.

Det fik prins Joachim til at melde ud, at han var meget berørt af, at hans mor havde besluttet, at hans mor skulle have frataget sine prinse- og prinsessetitler.

Efter flere udtalelser fra prins Joachim, har dronning Margrethe dog ikke ønsket at kommentere yderligere på situationen. Nu har hun dog udsendt en pressemeddelelse, hvori hun forklarer, at hun har undervurderet, hvor stor betydning, det har haft.

"Jeg har truffet min beslutning som Dronning, mor og farmor, men jeg har som mor og farmor undervurderet, hvor meget min yngste søn og hans familie føler sig berørt. Det gør et stort indtryk, og det er jeg ked af," lyder det fra dronning Margrethe i pressemeddelelsen.

Hun slår dog fast, at det ikke er en beslutning, der er blevet truffet uden store overvejelser. Derimod er det en beslutning, som har været længe undervejs.

"Min beslutning har været længe undervejs. Med mine 50 år på tronen er det naturligt både at se tilbage og at se frem. Det er min pligt og mit ønske som Dronning at sikre, at monarkiet til stadighed former sig i pagt med tiden. Det forudsætter indimellem, at der skal træffes svære beslutninger, og det vil altid være vanskeligt at finde det rette tidspunkt," fortæller hun.

Dronning Margrethe fortæller også, at hun ser det som en 'nødvendig fremtidssikring af monarkiet', at de forpligtelser og opgaver, der er forbundet med at være kongelig, i fremtiden skal være færre medlemmer af den kongelige familie.

Til slut fortæller hun, at hendes børn, børnebørn og svigerbørn er hendes store glæde. Derfor håber hun også, at denne udmelding kan skabe ro i familien, der på det seneste er blevet splittet.

"Ingen skal være i tvivl om, at mine børn, svigerbørn og børnebørn er min store glæde og stolthed. Jeg håber nu, vi som familie kan få ro til selv at finde vej igennem denne situation," runder hun af.

Anbefalet til dig