Dronning Margrethes beslutning rammer prins Joachims yngste hårdest

Nyheder
Dette billede er netop taget af den unge prinsesse Athena, der i dag er 10 år gammel. Foto: H.K.H Athena.
Dette billede er netop taget af den unge prinsesse Athena, der i dag er 10 år gammel. Foto: H.K.H Athena.
Dronning Margrethes beslutning om at fratage børnebørnene deres titler, kommer til at gå hårdest ud over prinsesse Athena.

Lige nu læser andre også

I løbet af de sidse dage af september kom Kongehuset og hendes majestæt dronning Margrethe med lidt af en bombe. Danmarks øverste regent havde nemlig taget beslutningen om, at prins Joachims børn alle vil miste deres titler som prinser og prinsesser når 2022 bliver til 2023.

Beslutningen gjorde ondt på prins Joachim og familien, mens det også var en beslutning der fik blodet i kog hos mange danskere.

Det viser sig dog, at det hele ikke nødvendigvis er slut endnu.

Prins Joachim der virkede særlig bevæget, da han talte Ekstra Bladet i forbindelse med, at prinsesse Athena først skulle miste sin titel når hun fyldte 25 år, skal muligvis overrække datteren endnu en dårlig nyhed.

Det er nemlig Billed-Bladet der har undersøgt situationen, og de beretter om, at en gammel regel kan betyde, at prinsesse Athena også mister reservetitlen som komtesse.

Lille prinsesse Athena rammes hårdest

Billed-Bladet skriver, at hvis man følger den gamle regel, så vil prinsesse Athena miste sin komtesse titel, den dag hun bliver gift. En komtesse er nemlig en greves ugifte datter, og det vil altså ikke længere være tilfældet, hvis Athena bliver gift.

Regel favoriserer de mandlige medlemmer af kongefamilien, da reglen ikke vil påvirke hverken prins Nikolai, prins Felix eller prins Henrik. De vil fortsat være grever, hvis de en dag går hen og bliver gift.

Konklusionen er dermed, at fra den 1. januar 2023 vil prins Joachims børn gå under titlerne, greve Nikolai, greve Felix, greve Henrik og komtesse Athena.

Eftersom prinsesse Athena i dag blot er 10 år, vil der formentlig gå en årrække, før hun vil miste sin kommende komtesse-titel. Derfor har prins Joachim altså noget tid endnu, før han skal fortælle hende nyheden, hvis han altså ikke allerede har gjort det.

Anbefalet til dig