Dronning Margrethe er nemlig omgivet af gode mennesker, som står klar til at hjælpe hende i de svære tider. Især hendes ældste søn, kronprins Frederik, har været ved hendes side.
Første tur gik til Argentina
Allerede kort til efter prins Henriks død skulle dronning Margrethe passe sine pligter som dronning.
På hendes første tur, som gik til Argentina, havde hun kronprins Frederik ved sin side. Derfor så hun det ikke som noget problem at rejse uden Henrik. Hun fortæller, at hun var glad for at have kronprinsen som ledsager. Det skriver Alt for damerne.
”Nu var Kronprinsen jo med, så vi var to om det. Det var ikke noget problem for mig. Jeg tog det bare derfra. Og min mand trak sig jo tilbage fra en hel del af det mere aktive et par år før, han døde. Så det hele var ikke så meget første gang, som det kunne have været eller måske så ud til,” fortæller dronningen til Alt for damerne.
Hun fortæller videre, at det gik godt, og at det var dejligt at have kronprinsen med til Argentina, fordi at to mennesker kan overkomme lidt mere end en enkelt person kan.
Mærkede at der var noget galt
Det er klart, at det var hårdt tab for dronning Margrethe at miste sin livsledsager.
Og allerede inden prins Henrik fik konstateret demens, kunne dronningen mærke, at der var noget galt. Men hvad der var galt, vidste hun ikke.
Hun fortæller også ærligt, at det ikke har været enkelt, at leve med prinsens sygdom:
”Det var ikke nemt de sidste par år, det vil jeg gerne sige. Han havde det ikke godt.,” fortæller dronning Margrethe ærligt til Alt for damerne.
Dronningen bliver også spurgt ind til, om det var en lettelse at han gik bort.
Til det fortæller hun, at det er svært at sige højt, fordi det ikke lyder rart, men at hun var glad for, at han ikke skulle blive ved længere, end han gjorde. For hans egen skyld. Og også for dronningens egen skyld, da det er hårdt at være pårørende til et menneske, der er ramt af demens.
Dronningen fortæller, at det menneske man kender, ændrer sig, og at det ikke er det samme menneske, som man har været sammen med i mange år.
Hun slutter dog af med at fortælle, at hun er kommet godt videre, og at hun er heldig, at have sit arbejde og noget at stå op til.
Hun fortæller at hun sætter stort pris på sit arbejde som dronning, og at det ikke er en sur pligt, og at hun har fået fantastisk fin støtte fra hele familien.
