Dronningens fødselsdag markeres med fem nye frimærker

Nyheder
Til april fylder dronningen år. Foto: Shutterstock
Dronningens fødselsdag markeres med fem nye frimærker, der viser vigtige begivenheder i dronning Margrethes liv.

Lige nu læser andre også

I anledning af dronning Margrethes 80-års fødselsdag 16. april, har PostNord Danmark nu lanceret en ny samling frimærker, der hylder Danmarks dronning. Fire af motiverne på de nye frimærker viser vigtige nedslagspunkter i dronningens liv.

Det er dronning Margrethe selv, der har stået for udvælgelsen af disse fotografier, der iøvrigt stammer fra majestætens egen samling af billeder. 

Det største af frimærkerne er et nyt portræt af majestæten, der blev fotograferet i sommer i havestuen på Marselsborg Slot ved Aarhus. 

De fire andre er præget af vigtige begivenheder i dronningens liv. Frimærkerne viser dronningen med sine søstre og deres far, dronning Margrethe og prins Henrik på deres bryllupsdag, dronningen med prins Frederik ved kronprinsens dåb og et af dronningens tidlige officielle portrætter. 

I alt har dronning Margrethe prydet 158 forskellige frimærker i tidens løb. 

Sådan ser de nye frimærker ud. Foto: PostNord Danmark

 

Anbefalet til dig