Dropper populær is

13/07/2020

Sarah Steenfeldt

Foto: Shutterstock.com
Fremover vil du ikke længere kunne finde “Eskimo-isen” hos Hansen Is.

Mest læste i dag

Normalt hedder den “Eskimo” hos Hansen Is, men inden længe hører det navn fortiden til. For nu vil isen fremover optræde under et nyt navn, hos den danske isproducent, det skriver Ekstra Bladet.

Når du fremover skal finde isen på skiltet eller i køledisken, skal du nu lede efter navnet “O’paya, det oplyser Hansen is i en pressemeddelelse. 

Beslutningen om navneskiftet er taget af den fjerde generation i den danske is-familie. De skriver i en pressemeddelelse “Vi lever i en ny tid, hvor der er et godt og sundt fokus på minoriteter og ulighed. Der er kastet nyt lys over hvad vi kalder hinanden og hvordan produktnavne kan afspejle en gammel og mere uoplyst tid.”

 

"Derfor beholder vi navnet "Kongo"

Isen vil derfor nu have navnet O’Paya, fordi den er opkaldt efter de kakaobønner fra Nicaragua, som er brugt i isens chokoladeovertræk.

På is-skiltet, har Hansen Is også en is med navnet “Kongo”. I nogles øre kunne dette navn også godt have en snert af et produktnavn fra en ældre og uoplyst tid, så har Hansen Is en god forklaring på hvorfor denne is ikke ændre navn. 

De fortæller at navnet giver mening, fordi de har gjort en stor indsats for at finde kakaobønner fra Congo - og at de går meget op i deres råvarer og kender hele vejen fra “jord til bord”. Hansen Is fortæller selv til Ekstra Bladet, at de måske ikke har været gode nok til at fortælle om råvarerne.

Eskimo-isen har eksisteret i årevis, i forskellige afskygninger. Blandt andet Frisko laver isen “Kæmpe Eskimo”, men beholder navnet, hvorimod Eskimo Pies fra amerikanske Dreyers GRand Ice Cream, ændre navnet i slutningen af 2020, selvom Eskimo Pies har haft navnet siden 1920.

 

 

Anbefalet til dig