Lene Beier, sammen med sin mand, Anders, samt deres to børn, Arthur og Otto, kommer snart til at få selskab af Lenes søster Mette, konen Matilde og baby Bas og mor Jytte, da man nu kommer til at blive naboer, da Lenes søster flytter ind i huset lige ved siden af.
Der skal dog ikke herske nogen tvivl om, at det kræver masser af forberedelse, før de kan flytte ind, hvilket både dækker over at gøre sig klar til at istandsætte huset, men også at gøre sig mentalt klar, da der er en masse tanker, man skal have gjort sig forinden.
Det skriver Billed-Bladet.
Mor Jytte skal først og fremmest have fundet ud af, om man skal beholde fiskedammen, der hører til huset, hvor de flytter ind.
Lene Beier og Jytte fortæller i tv-programmet "Beier over hækken" om den tragiske ulykke, der ramte familien i 1992, som skulle have medført, at man ikke agter at have en dam i haven.
"Grunden til at vi ikke har lyst til at have en fiskedam i din have, og det er vi jo alle sammen enige om, det er fordi, vi har haft en drukneulykke i familien. Min lille fætter Patrick, han druknede i 1992, da han var tre år gammel. Vi var til et folkestævne, hvor han drukner i havnen," kommer det fra Lene Beier, mens hun har Jytte siddende, som også bryder ind og supplerer:
"Han legede med jer."
"Ja, han legede med os, og så havde han senere taget sin redningsvest og løbet tilbage dertil, hvor vi havde leget om dagen og var faldet i. Og havde slået hovedet, formentlig. Men fordi vi har haft den drukneulykke i familien, tror jeg vi alle sammen har det til at sidde. Vi kan ikke have en fiskedam i haven. Der er ingen af os der kan få et roligt øjeblik, hvis du har en fiskedam," fortæller den hudløst ærlige Lene Beier."Ja vand drager børn," siger mor Jytte.
Familien kom frem til den konklusion, at man vil fjerne fiskedammen, hvilket dog også betyder, at man skal redde fiskene, inden man tømmer dammen, og dette følger man tæt i tredje afsnit af "Beier over hækken".