Du er gået på pension: Sådan skal du tjekke din årsopgørelse

Af: Mie M.B

|

25/03/2025

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Der er flere områder man skal være ekstra opmærksom på hvis man lige i gået på pension eller har været det nogle år

Lige nu læser andre også

Fra den 24. marts 2025 kan danskerne nu tjekke deres årsopgørelse for 2024 hos Skattestyrelsen. Adgangen åbnes digitalt via MitID, og det er vigtigt at få styr på tallene, da årsopgørelsen viser, om man har betalt for meget eller for lidt i skat det forgangne år.

Pensionister skal være ekstra opmærksomme på årsopgørelsen, især hvis de er gået på pension i løbet af året. Hvis indtægten er faldet, kan man risikere at have betalt for meget i skat, hvis forskudsopgørelsen ikke er blevet justeret. Det fortæller Seniornews.

Pensionister, der stadig arbejder, skal være opmærksomme på, at de fortsat kan få beskæftigelsesfradrag, fagforeningsfradrag og kørselsfradrag. Hvis man har tjent op til 12.700 kroner i private hjem, er beløbet skattefrit.

Glem ikke boligskatten

Som noget nyt er alle boligskatter for 2024 nu samlet på årsopgørelsen, mens tidligere års lån stadig ligger i kommunernes låneopgørelser. Boligejere kan se en komplet oversigt over grundskyld og ejendomsværdiskat samt lån til boligskatter på boligskattelaan.skat.dk.

Vigtige frister

Sidste frist for at rette i årsopgørelsen er 1. maj 2025. Hvis du skylder restskat, kan beløbet betales uden tillæg frem til 1. juli 2025.

Forskudsopgørelse versus årsopgørelse

Det er vigtigt at kende forskellen mellem forskudsopgørelsen og årsopgørelsen.

  • Forskudsopgørelsen er en fremadrettet beregning af skat og indtægt for det kommende år og kan justeres løbende.

  • Årsopgørelsen er en bagudrettet opgørelse af den faktiske indtægt og skat for det forgangne år og kan kun justeres én gang årligt.

Tjek også dine fradrag

Har du haft hjælp i hjemmet, eksempelvis en vinduespudser, kan du muligvis trække en del af udgifterne fra i skat som servicefradrag. Husk at tjekke alle fradrag, så du ikke går glip af penge.

Husk Udbetaling Danmarks opgørelse

Pensionister skal også være opmærksomme på, at årsopgørelsen fra Skattestyrelsen ikke er det samme som årsopgørelsen fra Udbetaling Danmark, der kommer i juni. Denne opgørelse viser, om pensionen er korrekt beregnet i forhold til skatteoplysningerne.

Husk at tjekke tallene

Det er altid en god idé at gennemgå årsopgørelsen grundigt og sikre sig, at alt er korrekt. Små fejl kan koste dyrt, så tag dig tid til at dobbelttjekke oplysningerne – og husk fristen 1. maj.

Anbefalet til dig