Du kan sagtens tage på sommerferie til syden - Men bør du?

30/05/2020

Henrik Rothenbücher

I går fik danskerne slukket deres sommerferiedrømme til sydens sol og varme, men faktisk er det fortsat muligt at tage på ferie.

Mest læste i dag

Rigtig mange danskere fik slukket deres sommerferiedrømme i går, da statsministeriet afholdt pressemøde angående genåbningen af de danske grænser.

I den forbindelse meddelte udenrigsminister Jeppe Kofoed, at udenrigsministeriet ikke anbefaler, at danskerne rejser til andre lande end Norge, Tyskland og Island til og med den 31. august.

De fraråder derfor alle ikke nødvendige rejser til resten af verden, men det er ikke ensbetydende med, at du ikke må rejse ud.

Det eneste der skal til, for at du kan komme på sommerferie til syden er, at det pågældende land har åbnet deres grænser for danskere. Hvis det er tilfældet, så kan du sagtens tage af sted.

Bør man rejse af sted?

En ting er at man kan, noget andet er om man burde.

Der er helt sikkert en grund til at udenrigsministeriet opfordrer til, at man ikke rejser ud af landet før den 31. august medmindre det er til Tyskland, Norge eller Island.

Først og fremmest ønsker de ikke, at du tager smitte med tilbage til Danmark. Derudover så tænker de også på dig, da de ikke kan garantere, at du kan komme hjem med det samme, fra det land du besøger.

Sidst men ikke mindst, så ligger der også det faktum i det, at den danske økonomi i den grad har været hårdt ramt af coronavirussen. Derfor vil det være rigtig godt for Danmark, hvis danskerne holder deres ferie i landet, og dermed bruger pengene her.

Konklusionen er dermed, at du let kan rejse af sted, hvis du skulle have lyst, men du bør i den grad overveje, om det ikke er bedre, at du bruger dine penge i Danmark.

 

Anbefalet til dig