De fleste danskere er ved at have fanget, at flere kontanter udfases i slutningen af maj måned.
Selv om tiden er ved at løbe ud, ligger der stadig milliarder af kroner gemt i skuffer og skabe rundt omkring i landet.
Om præcis fem uger, den 31. maj, mister både de gamle 1.000-kronesedler og andre udgåede sedler deres gyldighed.
Herefter kan de hverken bruges i butikker eller sættes ind på bankkonti. Det gælder altså også flere 50-, 100-, 200- og 500-kronesedler.
Det gælder blandt andet sedlerne herunder.

Foto: Shutterstock
Ifølge Nationalbanken var der pr. 31. marts stadig 4,6 milliarder kroner i omløb i form af disse sedler.
Banken forventer dog ikke, at alle bliver afleveret i tide. Faktisk regner Nationalbanken med, at sedler for omkring tre milliarder kroner aldrig vender tilbage.
En del af forklaringen er, at nogle sedler stammer helt tilbage fra Anden Verdenskrig og sandsynligvis er gået tabt eller gemt som samleobjekter.
Sådan skriver Nordjyske.
Når det gælder de nyere 1.000-kronesedler, der har en højere værdi og er i bedre stand, forventes det, at kun én milliard kroner forbliver ude i samfundet.
Det svarer ifølge Nationalbanken til under fem procent af de udbetalte 1000-kronesedler og vurderes derfor ikke som økonomisk betydningsfuldt.
Skulle du alligevel opdage en gammel seddel efter fristen, er der stadig mulighed for at få pengene udbetalt.
Nationalbankens indleveringssteder i Aarhus, Odense og København tager imod de ugyldige sedler helt frem til 31. maj 2026.
Dog skal man være forberedt på en lidt længere tur, hvis man vil gøre brug af den ekstra chance.
Vil man af med sedlerne i sidste sekund, skal man have gjort sit hjemmearbejde ordenligt. Den 30. maj kan det nemlig ikke lade sig gøre.
Det kan du læse mere om i artiklen herunder.