Dumper for anden gang i denne måned: Ufatteligt klamme fund i denne discountbutik

Nyheder
Foto: Shutterstock.com / Reddit
Foto: Shutterstock.com / Reddit
To gange i samme måned.

Lige nu læser andre også

Hygiejnen er langt fra tilfredsstillende i 365discount, Mozarts Plads.

Det har Fødevarestyrelsen ikke bare kunnet konstatere én, men to gange, efter discountbutikken for anden gang i samme måned har formået dumpet kontrolbesøget.

Det skriver Ekstra Bladet.

Rapporten fra Fødevarestyrelsen afslører blandt andet, at de ved deres ankomst blev mødt af massive mængder af bananfluer, fedtet gulv samt sorte og hvide pletter af skimmel.

Besøget, der fandt sted 23. september, er som nævnt ikke første visit, de har aflagt i butikken.

Tidligere i selv samme måned ledte besøget til en sur smiley og det ser altså ikke ud til, at det var nok til at få butikken til at finde rengøringsmidlerne frem.

Ved andet besøg kunne Fødevarestyrelsen nemlig blandt andet konstatere skimmellignende pletter på flere kanter af køleinventarer, og så fremstod gulvet beskidt og fedtet flere steder i butikken.

Derudover sværmede en massiv mængde af bananfluer ved frugt og grønt-afdelingen og de små fluer blev ovenikøbet set sidde på bagværk. 

Fryseskabene skulle derudover være tildækket af støv og madrester, mens grøntkøleskabet kunne byde på brun og rød væske fra frugt og grønt.

Og så tyder gulvet ved mælkekasserne på, at der stadig ikke bliver tørt op, når der bliver spildt mælk og æg. 

"Kant langs dør i mælkekøleboks fremstår med mørke pletter. Gulv i butik under og langs paller og inventar fremstår snavset og fedtet og med nedfaldne fødevarer under inventar," lyder det fra rapporten. 

Fødevarestyrelsens klamme fund resulterede i en bøde på hele 25.000 kroner, og den sure smiley beholder butikken endnu. 

Anbefalet til dig