Talen kom lige fra hjertet. Den danske kronprinsesse Mary gik på scenen i forbindelse med Børn, Unge & Sorgs 20-års jubilæumskonference i Skuespilhuset. Her holdt hun en dybt bevægende tale om et emne, hun selv har tæt på sig.
Undervejs blev kronprinsessen så bevæget af talen, at hun fik tårer i øjnene. Det skete, da hun nåede til en del af sin tale, hvor hun talte om den sorg, der er forbundet med at miste et kært familiemedlem. Det skriver BILLED-BLADET.
Mistede sin mor i en tidlig alder
I sin tale brugte kronprinsesse Mary også en tid på at mindes dengang, hun selv mistede sin elskede mor, Henrietta Donaldson. På dette tidspunkt var hun kun 25 år gammelt.
Netop derfor blev hun meget berørt, da hendes tale bevægede sig ind på dette emne. At miste sin mor er selvfølgelig en sorg, der aldrig forsvinder, og det fortalte kronprinsessen også om.
Hun åbnede også op om hendes syn på, hvordan man kan hjælpe den efterladte med at bearbejde sorgen. Hun kom nemlig ind på, at man bør hjælpe den efterladte med at blive ved med at huske den person, man har mistet, gennem sit liv.
Børn, Unge & Sorg er en organisation, der tilbyder gratis rådgivning og specialiseret psykologisk behandling til børn og unge.
Organisationens fokus er hovedsageligt på børn og unge, der har mistet et nærtstående familiemedlem eller som lever sammen med forældre eller søskende, der er alvorligt syge.
Hvert år er foreningen med til at hjælpe mere end 2000 børn og unge under 28 år, der enten lever med en alvorligt syg forælder eller søskende - eller som har mistet sin mor, far, søster eller bror.