Dyre fejl rammer danskerne: Nu skal der ske noget

Foto: Shutterstock

Dyre fejl koster årligt danskerne for mange penge, mener de.

En høj pris er langtfra lig med god holdbarhed. Heller ikke når det gælder nye biler, hvor medfødte fejl på motor og bilens øvrige konstruktion ikke er noget særsyn.

Men selvom bilen bare er få år gammel, kan det være sin sag at få hjælp af bilforhandleren eller bilimportøren, hvis problemerne melder sig.

Er bilen ældre end to år, er den nemlig ude over reklamationsfristen, som er den periode, hvor man som forbruger har ret til at klage over et produkt, der går i stykker på grund af en fejl, der har været der allerede, da man købte produktet.

Og da langt de fleste garantier ikke er meget længere, er der heller ikke hjælp at hente der. Det fortæller FDM onsdag i en pressemeddelse. 

Læs også

Pludseligt opdager de hans hænder

Foreslår længere frist for at klage

At mange bilejere har slået hovedet mod loftet på den toårige reklamationsfrist, er velkendt i FDMs rådgivning. Her må man, netop med henvisning til den korte frist, ofte skuffe frustrerede bilejere, når deres bil efter få år går i stykker eller viser sig at have en medfødt konstruktions- eller produktionsfejl.

Nu kan der imidlertid være bedre forbrugerbeskyttelse på vej. Folketinget skal de kommende måneder tage stilling til mulige ændringer i købeloven – herunder reklamationsfristens længde i Danmark.

Derfor foreslår FDM og Forbrugerrådet Tænk nu i fællesskab, at reklamationsretten forbedres. Konkret foreslår de to forbrugerorganisationer, at der indføres en differentieret reklamationsfrist på 6 år for langvarige forbrugsgoder som biler, hvidevarer og udvalgt elektronik, der må forventes at holde længe, og 3 år for øvrige produkter.

Læs også

Advarer danskerne mod helt ny type svindel: Ikke set før

Nye biler har dyre fejl

"I dag har man som forbruger groft sagt samme rettigheder til at klage, uanset om man køber en elektrisk tandbørste eller en elbil til flere hundrede tusinde kroner. Biler bliver stadig mere avancerede og på konventionelle biler ser vi desværre meget dyre fejl på motorer og efterbehandlingsudstyr. Med elektrificerede biler kommer helt nye konstruktioner og også her risiko for meget dyre fejl," siger adm. direktør i FDM, Thomas Møller Thomsen, og tilføjer:

"Derfor mener vi ikke, at det kan være rigtigt, at man som forbruger og bilejer kan stå uden rettigheder ved materiale- og produktionsfejl, blot fordi de viser sig senere end to år. Derfor er opfordringen til politikerne at indføre en differentieret reklamationsret."

Læs også

LIGE NU: Dansk forbud forlænges

Jerntæppe går ned efter to år

Også hos Forbrugerrådet Tænk mener man, at der er behov for en længere reklamationsfrist.

"Det er åbenlyst urimeligt, at vi forbrugere kan bruge en masse penge på en vare, som må forventes at have en lang levetid, og at der så går et slags jerntæppe ned mellem os og vores adgang til at klage efter blot to år – også selvom der er tale om en fejl, der var på produktet fra starten, eller at produktet ikke har kunnet holde til at blive brugt. En længere reklamationsret vil, ud over at være grundlæggende mere rimelig, kunne betyde, at det bedre vil kunne betale sig at producere mere holdbare produkter, og at flere forbrugere vil få repareret deres produkter, hvis de går i stykker," siger formand for Forbrugerrådet Tænk, Anja Philip.

Et udvalg under Justitsministeriet har udarbejdet en betænkning, der om kort tid bliver sendt i høring, inden regeringen ventes at fremlægge sit lovforslag.

Læs også

Edderkop stopper byggeri til flere milliarder