Typisk to gange om året kalder den biologiske cyklus på de kønsmodne hunhunde, og det får ofte hanhundenes puls til at sætte i galop. Når først hanhundens skarpe lugtesans har ledt ham på sporet af en parringspartner, vil han være ude af syne, før hans ejere når at se sig omkring.
“Et velkendt problem, hundeejere oplever, er, at deres hanhund løber væk for at finde en tæve i løbetid. Hanhundens instinkt er væsentligt stærkere end den træning, der er lagt i hunden, og derfor kan den hurtigt tilbagelægge flere kilometer, hvis blot den kan få chancen for at parre sig,” fortæller Tine Antvorskov, direktør i Agria Dyreforsikring, i en pressemeddelelse..
Til fare for omverdenen
En hund, der strejfer alene omkring, er forbundet med mange farer, ikke kun for sig selv, men også for sine omgivelser. Derfor bør hanhundens jagt på en mage undgås.
“Hvis hanhunden først har lokaliseret en kønsmoden tæve, er der ikke meget tid at spilde. Ofte er der kun tale om få sekunder, før hanhunden har besteget tæven, men det er ikke kun tæven, hanhunden er til fare for,” forklarer Mogens Brix, dyrlæge hos Agria Dyreforsikring.
Hunden kan også udsætte mennesker for fare ved at færdes på større veje uden opsyn og kan i værste tilfælde ende med at blive påkørt. Led- og muskelskader kan ligeledes blive et problem, hvis hunden overbelastes eller kommer til skade under jagten.
Kastration kommer sjældent på tale
De fleste hanhunde klarer sig igennem løbetidsperioderne uden de store udfordringer. Så længe du sørger for at have en sikker indhegning af haven og holder hunden i snor, når I går tur i områder med løbske tæver. Nogle hanhunde kan dog blive ganske påvirkede, hvis der er tæver i løbetid tæt på. Det kan resultere i manglende søvn hos hund (og ejer), sultestrejke og en meget stresset hund.
Hvis din hanhund lider voldsomt under nabohundes løbetid, kan kastration komme på tale. Det er dog ikke helt uden konsekvenser og langt fra altid sikkert, at dette løser problemet, og det kræver derfor en grundig snak med din dyrlæge.
“Det er vigtigt, at man først undersøger, om kastration overhovedet er det rigtige for hunden. Og i de tilfælde, hvor det vurderes, at kastration eventuelt kunne afhjælpe problemet, vil man ofte indledningsvis forsøge med en kemisk kastration for at vurdere, om den ønskede effekt indtræder – før man eventuelt derefter vælger den permanente operative løsning,” siger Mogens Brix og fortsætter.
“Hunden kan nemlig også vælge at strejfe, fordi den er understimuleret. Her er det vigtigt at aktivere den så meget som muligt og derved give hunden de nødvendig stimuli og eventuelt give den en udkigspost, så den altid kan følge med i, hvad der sker på den anden side af hækken.”
