Det er hård kritik, der rammer Nationalpark Mols Bjerge på Djursland. Parken ligger nær byen Rønde, i området Mols. Selve området med Nationalparken er ejet af Naturstyrelsen, som er ejet af Miljøministeriet.
Nu beskriver Ekstra Bladet hvordan der er rejst stor kritik mod parken, efter en rapport fra Naturstyrelsen Kronjylland er blevet lækket.
Ifølge rapporten er flere af de kvæg der lever i parken døde af sult, fordi de ikke er blevet fodret. Derudover viser rapporten også, at dyrene har været så sultne, at de har spist både giftige planter og barken fra træerne. Det beskrives endda, at dyrene har gnavet barken af i op til to meters høje.
Dyrlægen som har lavet rapporten skriver desuden, at dyrene har spist planter af arten gyvel, hvilket er et alarmerende tegn. Det er ifølge dyrlægen første gang, at han ser kvæg spise denne plante - da de har en naturlig negativ reaktion på plantens gift.
Dyrlægen som har udformet rapporten har ikke ønsket at afgive yderligere kommentarer.
Ekstra Bladet har været i med dyrlæge Jens Kristoffersen, der er dyrlæge hos Djurslands Hestepraksis - og han er ikke i tvivl om, hvad han mener om rapportens resultat.
Dybt uansvarligt
"Som dyrlæge bliver jeg bare nødt til at sige, at det her er noget forbandet svineri. Der er ingen tvivl om, at de her dyr er blevet udsultet med vilje. Og det har været gennem lang tid," lyder det fra ham. Han beskriver det desuden som dybt uansvarligt.
Jørgen Blach som er formand ofr Nationalparken på Mols, har fået fremlagt kritikken. Han henviser til Naturstyrelsen, det det er dem som står for driften, i det område hvor dyrene har gået. Han knytter dog alligevel et par kommentarer, da Ekstra Bladet er i kontakt med ham.
"Jeg synes bestemt ikke om det, der er sket. Det må simpelthen ikke ske. Og jeg ved desværre ikke, hvad der er gået galt," lyder det fra ham.
Han tilføjer også, at det ikke er dem som er ansvarlige for det der er sket.
Skovrider Peter Brostrøm fra Naturstyrelsen Kronjylland, mener ikke der er et problem. Han henviser til, at der på hjemmesiden står beskrevet at det er i orden, at dyrene spiser andet end græs - herunder eksempelvis gyvel, brombær eller andet. Desuden beskriver han, at der er stort fokus på blancen mellem hensynet til naturen og til dyrevelfærden.
Han vil ikke kommenterer på dyrlægens kommentar og understreger at de mener, at der er reageret på dyrenes tilstand - og at dyrevelfærden har været i orden.