Frygten for en forbrydelse voksede, da 24-årige Shannan Gilbert forsvandt i New York i 2010.
Og det skulle hurtigt vise sig hvorfor.
For ikke alene fandt man liget af den 24-årige amerikaner nær Gilgo Beach, man fandt resterne af ti lig - og alle var blevet dræbt.
Siden har mordene, der er blevet døbt ”Gilgo Beach-mordene”, da alle ofre er blevet fundet langs en vej i netop det område, været et mysterium.
I alt har politiet fundet ligdele fra i alt 11 ofre. 10 af ofrene er kvinder.
Men nu, hele 13 år senere, kan man stå overfor et muligt gennembrud, idet en person nu er blevet anholdt samt sigtet i sagen.
Politikommisær Suffolk County, Rodney Harrison, kan over for New York Times bekræfte, at anholdelsen blev foretaget fredag morgen.
New York Times kan videre berette, at den anholdte er 59-årige Rex Heuermann, der har boet i området i en årrække.
Derimod er det uvist, hvordan han forholder sig til sigtelsen.
Derudover vides det heller ikke, hvorvidt Rex Heuermann står bag alle mordene, eller om der overhovedet er en forbindelse til alle ligene.
Shannan Gilbert samt mange af de andre dræbte, arbejdede som sexarbejdere.