Efter 15 år er det nu slut: Betalte ansatte med varer

Nyheder
Foto: Shutterstock
Efter 15 år som købmand i Rema 1000, er han nu blevet fyret.

Lige nu læser andre også

I Rema 1000 i Hedensted kan butikken nu se frem til at få en ny købmand - ham som har været købmand i butikken i de sidste 15 år, er nemlig blevet fyret.

Årsagen til fyringen er, at det er blevet opdaget, at han har aflønnet enkelte ansatte med butikkens varer. Det skriver B.T. som har fået fyringen bekræftet af Rema 1000.

Til bladet lyder det:

"Vi har haft et langvarigt samarbejde med ham, og når vi tager sådan en beslutning om at måtte skilles, så gør vi det kun, når der ligger tungtvejende forhold til grund – det er altså ikke en enkelt fejl eller en bagatel, der har udløst denne beslutning. Men da det er en personsag mellem os og franchisetager, så er det principielt ikke noget, vi oplyser nærmere om i offentligheden,"lyder det fra kommunikationschef i Rema 1000 til bladet.

Påvirker hele familien

Vejle Amts Folkeblad skriver også om fyringen. Ifølge avisen bekræfter også købmandens hustru fyringen på sin Facebook-profil.

Hun fortæller angiveligt i opslaget, at parret er kede af det - vrede - skuffede og udbrændte.

Ifølge avisen var det en mangeårig medarbejder i butikken, der fortalte om den ulovlige aflønning på hovedkontoret.

Købmandens hustru har også i mange år arbejdet i butikken.

"Jeg magter ikke nedladende kommentarer omkring den måde, vi er stoppet på. Det var ikke vores hensigt, at det skulle ende sådan. Tænk på, at lige nu er en hel familie med børn ramt af Chanos handlinger," lyder det i opslaget.

Det er ikke oplyst hvornår en ny købmand overtager butikken, ligesom parret heller ikke har ønsket at give avisen en kommentar.

 

 

 

Anbefalet til dig