Efter 25 år er det slut: Her lukker Carlsberg ned

Af: Mie M.B

|

06/02/2025

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Det har været længe undervejs og nu er det endelig bekræftet

Lige nu læser andre også

Da Rusland startede sin invasion i Ukraine var flere danske virksomheder hurtige til at trække sig og afbryde alt støtte og handel. En af de danske brands, der har været lidt længere tid om at komme ud, er det danske bryggeri Carlsberg. Men nu er der nyt.

Efter måneders usikkerhed er Carlsberg nu officielt ude af det russiske marked. I december 2023 lykkedes det endelig den danske bryggeri gigant at sælge sin russiske afdeling Baltika Breweries, efter et langstrakt og problemfyldt exitforløb. Det skriver Retailnews.

Den nye ejer er et selskab kontrolleret af to tidligere ledere fra Baltika, som fortsætter i ledelsen af bryggeriet. Handlen kom efter en periode, hvor Carlsbergs planer om at trække sig fra Rusland blev kompliceret af Vladimir Putins regering, der i 2023 udsendte et dekret, som midlertidigt placerede Baltika under russisk statsstyring.

Russisk exit har kostet dyrt
Rusland har været en økonomisk byrde for Carlsberg, særligt efter invasionen af Ukraine. I selskabets regnskab for 2023 blev værdien af Baltika nedskrevet til nul kroner, hvilket resulterede i et underskud på næsten 40 milliarder kroner – det største i Carlsbergs historie.

Det nye regnskab fra bryggerikoncernen afslører dog, at salgsprisen for Baltika endte på 2,3 milliarder kroner. Samtidig overtager Carlsberg de russiske ejerandele i selskabets afdelinger i Aserbajdsjan og Kasakhstan som en del af aftalen.

Carlsbergs administrerende direktør, Jacob Aarup-Andersen, har tidligere understreget, at salget var den bedst mulige løsning under de givne omstændigheder – både for medarbejderne, aktionærerne og den øvrige forretning.

25 år i Rusland er forbi
Med salget af Baltika siger Carlsberg farvel til et marked, de har været en del af i 25 år. Rusland var tidligere et af selskabets største vækstområder, men krigen i Ukraine og den politiske udvikling har gjort det umuligt at drive forretning i landet.

Anbefalet til dig