Sammen til det sidste: Siger nej til mere ilt efter hustrus corona-død

30/04/2020

Christian Granhøj Skouboe

Bill og Mary forlod livet sammen i påsken. Foto: Privatfoto
Da hans hustru døde, så sagde ægtemanden nej tak til mere ilt.

Mest læste i dag

"De var nogle helt særlige mennesker." 

Sådan fortæller familien til et ægtepar, der var lykkeligt gift i mere end 60 år, indtil de døde på præcis samme dag. De var begge smittet med coronavirus. 

Påskedag døde Bill Dartnall, 90, få timer efter sin kone Mary, 81, på sygehuset Southampton General Hospital i England. Begge var blevet testet positivt for coronavirus.

Ægteparrets datter Rosemary har efterfølgende fortalt, at hendes far havde afviste at modtage yderligere iltbehandling, da han blev fortalt, at Mary var død. Datteren Rosemary tilføjer: "Han ville være her uden mor".

Forlod livet sammen

Parret, der havde været gift i 63 år, var indkvarteret på et midlertidigt plejehjem på et hotel i Southhampton, der var blevet etableret som svar på udbruddet af corona-virus. Her boede de sammen, indtil Mary Dartnall blev syg og indlagt på hospitalet i slutningen af ​​marts.

Et par dage senere fik Bill Dartnall et slagtilfælde, hvorefter han også blev indlagt på hospitalet. Kort efter blev han testet og fik bekræftet, at han var smittet med coronavirus. Det samme gjorde hans hustru. 

Efter Mary Dartnall døde påskedag, fortalte deres datter Rosemary, at hendes far, der var indlagt på samme afdeling, nægtede at bære en iltmaske og døde fredeligt få timer senere.

”De var et team. Livet var ikke altid en dans på roser, men de kom igennem det sammen, og de forlod os også sammen," siger datteren Rosemary. 

"Det er altid forfærdeligt at miste dine forældre, men det har været særligt svært at være adskilt, så jeg ikke kunne være sammen med dem og holde deres hænder til det sidst." 

 

Anbefalet til dig