Efter chokerende datalæk: Disse danskere modtager brev fra kommunen

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Kommunen er nærmest udsat for telefonstorm fra bekymrede borgere, der har fået brev om datalæk.

Lige nu læser andre også

I denne uge modtog tusindvis af borgere i Lyngby-Taarbæk Kommune et brev om, at der havde været et såkaldt datalæk i kommunen, hvor én eller flere mennesker, der ikke burde have adgang til disse personlig oplysninger, potentielt kunne have haft det.

Indtil nu skulle hele 18.000 borgere i Lyngby-Taarbæk Kommune have fået tilsendt et brev om det såkaldte datalæk i kommunen.

Det skriver B.T.

Sagen udløber af et datalæk, der fandt sted før sommerferien, hvor en tidligere vikar, som kortvarigt var ansat i Lyngby-Taarbæk Kommune, havde misbrugt sit login til at hente oplysninger om borgere tilknyttet hjemmeplejen.

Sagen blev først opdaget, da en borger, som var tilknyttet hjemmeplejen, anmeldte tyveri af hendes medicin.

Lyngby-Taarbæk Kommune besluttede i den forbindelse at undersøge, hvem der havde haft adgang til sagen. Her kunne man med ét se, at den tidligere vikar havde haft stor aktivitet på journalen.

Desværre har man siden fundet ud af, at hun ikke var den eneste. Private firmaer, som kommunen har samarbejdet med, kan således også have haft adgang til disse oplysninger.

Det er det kommunen nu informerer om, hvilket har vakt massiv bekymring hos mange borgere.

Og det er da også mange borgere, der har modtaget meddelelsen i deres e-boks.

Til de borgere fortæller kommunens kommunikationsstrateg, Jacob Holm Hansen, at der ikke er grund til at gå rundt og være bekymret for, om deres oplysninger ryger i de forkerte hænder.

"Vi har ikke indikationer på misbrug og anser risikoen for forsvindende lille. Lovgivningen siger dog, at vi skal kommunikere bredt ud, derfor har vi orienteret så mange borgere," siger han og opfordrer borgere, som måtte være bekymret, til at oprette et kreditadvarsel på borger.dk eller ringe til Digitaliseringsstyrelsens cyberhotline.

Anbefalet til dig