Efter deltagelse i populært TV 2-program: Sådan går det nu

16/07/2021

Sarah Steenfeldt

Foto: Shutterstock
Selvom Bachelor netop er sluttet på tv, så er det ved at være et stykke tid siden, at det sluttede for deltagerne. Men hvordan går det i dag?

Mest læste i dag

Casper Berthelsen blev hele Danmarks første bachelor, som dog i løbet af programmerne, fik følgeskab af Jaffer Janjooa, der også søgte kærligheden blandt kvinderne. 

Hver uge har trofaste seere fulgt med i jagten på kærligheden, der udfoldede sig i det smukke græske øhav.

Casper endte med at give sin sidste rose til Michaela, som han havde haft et godt øje til, lige siden programmets start. Hun gjorde sig også bemærket hos både de andre kvinder - men i særdeleshed også hos Casper, da hun "stjal" ham fra de andre kvinder med et sæt håndjern. 

Det gjorde indtryk på bacheloren og efter fulgte flere dates for de to. Det var også Michaela der fik den allerførste date med Casper og - ikke mindst - det første kys.

Vi så med da kærligheden spirerede i Grækenland - men hvordan er det gået de to siden de kom hjem til Danmark? Det fortæller Casper nu om til TV 2.

Var for forskellige 

Optagelserne til Bachelor foregik i efteråret 2020 og derfor er det snart ved at være et godt stykke tid siden, at Casper og Michaela vendte hjem.

I dag fortæller Casper, at han og Michaela ikke danner par - det blev ved drømmen. 

"Efter vi kom hjem til Danmark, fandt jeg ud af, at der var grundlæggende værdier, som vi ikke havde tilfælles, hvorfor jeg besluttede, at vi ikke skulle fortsætte med at date," skriver Casper til TV 2.

Han ønsker ikke at uddybe yderligere, hvilke forskelle der er tale om og hvordan det er forløbet. 

Dog henviser han til, at der næste uge sendes et stort interview på TV 2 PLAY, hvor Petra Nagel der også har været vært på programmet, møder deltagerne hjemme i Danmark efter optagelserne i Grækenland. 

Michaela har ikke vendt tilbage på TV 2's tilbud om at stille op til interview. 

 

 

Anbefalet til dig