På DR’s 100-års fødselsdag satte en række stemmer ord på både begejstring og bekymring for Danmarks Radio og public service. En af dem var skuespiller Ghita Nørby, som kaldte DR et uundværligt forum og fremhævede tv-serien Matador som et skoleeksempel på, hvad public service kan, når det er bedst. Hun mener, at serien rummer et sjældent fortællelag, som bliver ved med at overraske selv efter mange gensyn. Det skriver DR.
Men mens Nørby hylder DR’s kulturelle betydning, blev der i radioprogrammet P1 Debat også peget på udfordringer og nødvendige forandringer.
Tidligere kulturminister Bertel Haarder (V) mener, at DR er afgørende for demokratiet og oplysningen i Danmark – særligt når man sammenligner med lande som USA, hvor mediernes troværdighed og folkeoplysning halter. Han foreslår dog, at dele af DR’s budget, som i dag er på cirka 3,7 milliarder kroner årligt, i stedet flyttes til den såkaldte public service-pulje, som private aktører kan søge.
I den anden ende af spektret står Dansk Folkeparti og Mikkel Bjørn, som vil halvere DR’s budget, fordi han mener, at for få programmer lever op til public services formål. Han fremhæver klassiske formater som Krøniken og Danmarkshistorien fortalt af Erik Kjersgaard som idealer for, hvad DR bør fokusere på.
Samtidig nærmer DR sig et lederskifte, når generaldirektør Maria Rørbye Rønn fratræder i løbet af 2025. Uffe Elbæk (RV) ønsker en mere åben og redaktionelt fri organisation og efterlyser et opgør med, hvad han betegner som en lukket ledelseskultur.
Flere, heriblandt mediekommentator Henrik Qvortrup, kritiserer DR’s håndtering af kritik og mener, at institutionen reagerer for defensivt og arrogant – senest i sagen om den tilbagetrukne dokumentar Grønlands hvide guld.
Midt i den storpolitiske diskussion har Ghita Nørby også en konkret anke: Hun savner værter, der holder op med at sige “øhhh” i tide og utide. Det, mener hun, burde nogen tage ansvar for.
