Først reagerede stedfaren og opfordrede til, at folk i nærområdet skulle hjælpe med at lede, men nu har moderen, Pernille, også delt et hjerteskærende opslag på Facebook.
Hun er sønderknust, og hun er klar til at gøre alt for at få sin datter tilbage. Hun er endda klar til at tilgive. Pernille skriver nemlig direkte til den eller dem, der ved noget om datteren:
“Kære du som ved noget om min elskede Filippa”, skriver hun og fortsætter: “Jeg er sønderknust og klar til tilgivelse, når jeg kan genforenes med hende”, står det skrevet i Facebook-opslaget.
Akkurat ligesom faderen, så opfordrer hun sine medborgere til at komme ud for at lede efter den 13-årige pige:
“Til alle jer der vil hjælpe så har vi brug for al den hjælp vi kan få så snart Missing People må opstarte eftersøgning”, skriver hun.
Filippa beskrives som 172 centimeter høj, spinkel af bygning og med langt lyst hår. Hun var yderligere klædt i blåt joggingtøj.
Politiet kan kontaktes på telefon 114, hvis du har informationer i sagen.
Facebook-opslaget fra Filippas mor kan du se herunder:
Sådan kan du kende Filippa
Politiet har udsendt et signalement på Filippa, og det lyder sådan her:
Filippa er 13 år gammel og hun er en 172 centimeter høj pige, hun er spinkel af bygning og så var hun iført et blåt joggingsæt, da hun sidst blev set. Siden signalementet blev udsendt, er det blevet opdateret til, at hun har mellemblond hår.
Herunder kan du se et billede af Filippa fra sin konfirmation.
Har du informationer, så kontakt politiet på 114.