Mie Møller Bie
Et misbrugt CPR-nummer var nok til at udløse regninger for tusindvis af kroner. Nu har historien fået ny aktualitet efter det enorme datalæk.
Et CPR-nummer kan virke harmløst i de forkerte hænder, hvis adgang til bank og offentlige tjenester stadig kræver MitID. Men en dansk kvinde oplevede, hvor hurtigt nummeret alligevel kunne blive misbrugt, fortæller TV2.
Kort efter en fødsel i 2023 lå der et brev fra Ellos i postkassen. Webshoppen ville have bekræftet et køb på 2.500 kroner.
Problemet var bare, at bestillingen aldrig var blevet foretaget af kvinden selv.
Kort efter fulgte endnu en regning på 551 kroner fra et køb hos Nelly.
En ukendt person havde brugt kvindens CPR-nummer til at købe varer på kredit med andre kontaktoplysninger.
Regningerne fortsatte
Omkring en måned senere kom endnu en faktura. Denne gang lød den på 2.444 kroner for blandt andet en blender og en lysestage.
Sagerne blev politianmeldt, og der blev oprettet en kreditadvarsel i CPR. Alligevel opstod frygten for inkasso, når regninger for køb, der aldrig var foretaget, ikke blev betalt.
Politiet endte med at standse efterforskningen i alle 3 tilfælde, blandt andet fordi mulighederne for at opklare sagerne blev vurderet som utilstrækkelige.
Aktuelt efter massivt CPR-læk
Historien har fået ny aktualitet, efter uvedkommende har fået adgang til CPR-oplysninger om cirka 8,8 millioner personer gennem misbrug af en dansk virksomheds adgang til CPR-systemet.
Professor i informationsvidenskab ved Aarhus Universitet Peter Lauritsen understreger, at et CPR-nummer er personligt, men ikke skal fungere som et kodeord.
“Det kan ikke nytte noget, at man kan begynde at lave et så nemt identitetstyveri bare ved at taste et personnummer,” siger professoren.
TV 2 har også været i kontakt med en anden person, der blev udsat for lignende misbrug for 4.000 kroner.
Professorens pointe er derfor klar: Hvis et CPR-nummer alene kan bruges til at opnå kredit eller foretage køb, mangler der en ekstra sikkerhedsforanstaltning.
