Efter allerede at have aflyst gårdsdagens møder, har Erdogan nu også aflyst sit program for i dag, torsdag, sagde AK-partiets næstformand Erkan Kandemir.
Erkan Kandemir sagde, at Erdogan dog ville deltage i en ceremoni på Akkuyu-atomkraftværket i den sydlige Mersin-provins via videolink senere i dag.
"Vores Mersin-rally er også planlagt til at blive afholdt på en fremtidig dato," skrev næstformanden på Twitter.
Vicepræsident Fuat Oktay har afvist alle påstande om, at præsidentens helbredstilstand var alvorlig.
"Præsidentens helbredstilstand er rigtig god. Vi er konstant i kontakt med ham," sagde Fuat Oktay og tilføjede, at Erdogan vil fortsætte med at udføre opgaver. Det oplyser Daily Sabah.
Præsidentens kommunikationsdirektorat afviste også påstande om, at præsidenten havde et hjerteanfald. En erklæring udsendt af direktoratets afdeling for at imødegå desinformation, afviste alle påstande om, at at præsidenten havde et hjerteanfald.
Det blev også slået fast, at Erdogan vil deltage i Akkuyu-ceremonien i dag.
AK-partiets talsmand Ömer Çelik reagerede også på påstandene og sagde, at "umoralske falske nyheder" blev offentliggjort af nogle udenlandske medier om præsidentens helbred.
"Vores præsident arbejder. Efter lidt hvile vil han fortsætte sit programm på samme måde," skrev Ömer Çelik på Twitter.
Erdogan meddelte onsdag, at han ville hvile resten af dagen, efter at han tirsdag led et "ildebefindende".
Præsidenten skulle efter planen deltage i forskellige åbningsceremonier i de centrale provinser Kırıkkale, Yozgat og Sivas og tale til folkemængderne.