Efter fem dage i koma: Mirakelbaby trodser lægernes bange anelser og vågner med et smil - så får familien forfærdelig besked

Nyheder
Michael sendt forældrene et stort smil, da han vågnede fra sit koma. Foto: Screenshot fra familiens GoFundMe.com-profil / Emma Labuschagne
Da Michael var omkring fire måneder gammel røg i koma efter, at han blev ramt af et hjertestop. Efter fem dage vågnede han dog op med et stort smil men til en trist besked.

Lige nu læser andre også

En lille tandløs gut på blot ti måneder gjorde lægernes forventninger og hans forældres værste mareridt til skamme, da han vidste præcist, hvor stærkt et stof, han er gjort af. Efter et fem dage langt koma, vågnede lille Michael nemlig op og sendte et stort smil til sine forældre Stuart og Emma Labuschagne, som blev overvældede af følelser, da deres søn slog øjnene op smilede tilbage til dem.

Hverken deres eller deres lille søns kamp var dog langtfra slut endnu, da lægerne i mellemtiden havde fundet ud af, at Michael lider af en meget sjælden sygdom. 

Michael blev i første omgang indlagt på hospitalet i Bristol, da han blot var 14 uger gammel. Hans forældre blev nervøse, da han begyndte at gispe og havde problemer med at trække vejret. Det viste sig, at den lille dreng fik et hjertestop, som lægerne fik behandlet. Det var medicinen fra denne behandling, der sendte Michael i det koma, som han vågnede af fem dage senere. 

Moderen til den lille mirakeldreng, Emma Labuschagne, har to børn udover Michael. Hun forsøgte at sætte ord på turbulente rutsjebanetur, som hele familien har været igennem.

“Som 14 uger og tre dage gammel gik Michael i seng som enhver anden baby. Men klokken 05 havde han haft hjertesvigt. Ord kan på ingen måde beskrive den smerte, vi følte i det øjeblik,” siger hun til den britiske avis Daily Mail

”Vi så vores baby have problemer med åndedrættet og gispe efter luft, mens hans hjerte stoppede og ambulancepersonale kæmpede for at redde hans liv. I det øjeblik troede jeg ikke, at Michael ville klare det. Alligevel er jeg så velsignet at være her og fortælle dig, at han overlevede.”

Ifølge moderen er det kun syv procent af de patienter, som får et hjertestop uden for hospitalet, der overlever. 

Samler penge ind

Familiens søde øjeblik ved hospitals-sengekanten blev dog alt for hurtigt punkteret af en meget alvorlig melding. Mens MIchael lå i koma, havde lægernes nærmere undersøgelser vist, at hans hjertestop var forårsaget af en sjælden slags hjertetumor - kaldet hjertefibrom -, som kun en håndfuld patienter i hele England lider af. 

Derfor tilbydes der heller ingen kur mod sygdommen i England, heldigvis opdagede Michaels forældre at et amerikansk universitet i Boston tilbyder en operation, der kan redde deres søns liv.  

De er nu nødt til at rejse svimlende 116.000 £ -  svarende til 1.004.281,60 danske kroner - så han kan helbredes - og ideelt set inden for seks måneder, da hans hjerte indtil da vil have den ideelle størrelse, når kirurgerne skal operere på det. 

Størstedelen af ​​hjertetumorer hos børn er godartede, hvilket betyder, at de ikke er kræftfrie og sandsynligvis ikke spreder sig til andre organer. Desværre kan selv en godartet tumor være livstruende, fordi hjertet er et så vigtigt organ. Tumoren kan nemlig forstyrre den måde hjertet fungerer på, blokere blodtilførslen til vitale organer og forårsage en abormal rytme.

Nu har familien iværksat en indsamling på internettjenesten GoFundMe, som skal hjælpe med at betale hospitalsregning, rejseomkostninger og alle de andre udgifter, som er forbundet med at få Michael opereret på hospitalet i Boston.

Anbefalet til dig