Efter flere måneder på åbent hav: Sømanden Tim og hunden Bella fundet

Af: Ida Hansson

|

18/07/2023

Nyheder
Foto: Privat
Foto: Privat
Mod alle odds er sømanden og hunden Bella fundet i live.

Lige nu læser andre også

Dem der har set filmen 'Cast Away' med Tom Hanks i hovedrollen, har nok allesammen tænkt tanken: 'kan man overleve på åbent hav i flere måneder?'

Svaret er ja. I hvert fald hvis man hedder Tim Shaddock. Han og hunden Bella forlod Mexico til Fransk Polynesien i april, men deres båd blev beskadiget af en storm få uger senere.

De blev fundet en tunfisker i denne uge, og efterfølgende kom der er redningshelikopter. Det skriver BBC.

Lægen ombord på helikopteren fortalte australske 9News, at manden havde "normale vitale tegn".

Tim Shaddock påbegyndte sin mere end 6.000 km lange rejse fra byen La Paz i Mexico - men blev strandet hurtigt på åbent hav, efter at hans fartøjs elektronik blev ødelagt af dårligt vejr.

Det gjorde, at sømanden og hans hund måtte drive rundt i det fjendtlige og nordlige Stillehav og overleve på, hvad han kunne fange.

Da de endelig blev fundet ud for Mexicos kyst to måneder senere, var han langt slankere og havde et forvokset skæg.

"Jeg har været igennem en meget svær prøvelse på havet. Jeg har bare brug for hvile og god mad, for jeg har været alene på havet længe. Ellers er jeg ved et meget godt helbred," sagde han i en video, som mediet 9News har fået.

Han sagde også, at fiskegrej havde hjulpet ham og Bella med at overleve.

Han formåede også at undgå solskoldning ved at søde læ under sin båds baldakin. Kort efter deres redning blev han set smilende og med en blodtryksmåler på armen.

Han er nu også i stand til at spise små måltider.

Tim Shaddock er nu på vej tilbage til Mexico, hvor han vil gennemgå medicinske tests og modtage mere behandling, hvis det er nødvendigt.

Anbefalet til dig